Den Regionale Uddannelsespulje

Den Regionale Uddannelsespulje (RU) er en statslig pulje på cirka 100 millioner kroner årligt, der skal understøtte kommunernes brug af kurser i form af korte erhvervsrettede uddannelsesforløb til ledige. Puljen dækker 80 procent af kommunernes driftsudgifter til kurserne, hvis de er målrettet brancher og stillingskategorier, hvor der er mangel på arbejdskraft. De støtteberettigede kurser bliver udpeget på en positivliste inden for hvert af de otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). Det er altså ikke de samme kurser, der er på positivlisten i alle otte RAR-områder.

VIVE har evalueret kommunernes brug af kurser under Den Regionale Uddannelsespulje – også kaldet RU-kurser – blandt ledige dagpengemodtagere. Evalueringen er foretaget på baggrund af positivlisterne fra 2016 og har fokus på tre områder: Det drejer sig om omfang og indhold af kurserne, udviklingen i kommunernes brug af dem og de kortsigtede relative beskæftigelseseffekter af at deltage i disse kurser i forhold til andre typer af aktivering.

Resultater

RU-kurserne virker generelt godt for de ledige set i forhold til andre typer aktivering. Men der er forskelle både blandt grupperne af ledige og blandt de forskellige RAR-områder.

Evalueringen viser blandt andet:

• Generelt har deltagere i RU-kurser højere beskæftigelse og lavere ledighed i et til to år efter kursusstart end lignende ledige i andre typer af aktivering
• De klarer sig dog ikke signifikant bedre end ledige på andre voksen- og efteruddannelseskurser
• Ufaglærte deltagere har bedre beskæftigelseseffekt af RU-kurserne end af alle andre typer aktivering
• For deltagere med en videregående uddannelse er effekten kun større i forhold til vejledning og opkvalificering.

Evalueringen viser store variationer, når man ser på beskæftigelseseffekterne af at deltage i RU-kurserne i de enkelte RAR-områder.

• De største positive effekter ses i RAR Sydjylland, RAR Nordjylland og RAR Sjælland
• I RAR Fyn, RAR Vestjylland og RAR Østjylland er effekten af at deltage i RU-kurser kun bedre end at deltage i vejlednings- og opkvalificeringstilbud, men ikke bedre end andre efteruddannelseskurser eller virksomhedsrettet aktivering.

Omkring tre ud af fire RU-kurser retter sig mod en specifik branche, viser evalueringen. Det kan være kurser i rengøring, hygiejne, svejsning eller logistik. Den viser også, at kommunernes brug af kurserne er steget svagt, siden Den Regionale Uddannelsespulje blev indført i 2015.

Anbefalinger

Der er ingen tvivl om, at de målrettede kurser under Den Regionale Uddannelsespulje er mere effektive end den traditionelle vejledning og opkvalificering. Vi kan konstatere, at den efterfølgende beskæftigelsesgrad af RU-kurserne forbliver højere i hele den observerede periode, som er 18 måneder efter kursusstart.

Det står ikke helt klart, om kurser under RU er at foretrække frem for den virksomhedsrettede aktivering. Det skyldes to ting. For det første falder den positive effekt af RU-kurset markant efter 8-10 måneder i forhold til virksomhedsrettet aktivering. Det tyder på, at den relativt dårligere effekt af virksomhedsaktivering i de første måneder efter start skyldes, at deltagere i virksomhedsaktivering i højere grad fastholdes i ledighed, mens de bliver aktiveret, end deltagerne i RU-kurser, men at effekten vender, efter den virksomhedsrettede aktivering afsluttes. For det andet er udgiften til den virksomhedsrettede indsats som udgangspunkt lavere end udgiften til et typisk kursus under Den Regionale Uddannelsespulje. For eksempel vil kommunen ligefrem spare penge på at sende ledige i løntilskud, fordi man sparer udgifter til forsørgelse i aktiveringsperioden. Spørgsmålet er derfor, om den højere beskæftigelsesgrad for deltagere i RU-kurser kan opveje den økonomiske gevinst ved løntilskud.

Metode

Evalueringen bygger på registerdata over ledige dagpengemodtagere. De ledige, der er omfattet af denne undersøgelse, er udvalgt fra Kursusregistret blandt deltagere på kurser, der indgår på positivlisterne i de otte RAR-områder.

Effektanalysen er foretaget ved hjælp af propensity score matching, hvor beskæftigelses- og ledighedsgrader for deltagere i kurser under uddannelsespuljen sammenlignes med dem for tilsvarende ledige, der påbegynder anden type aktivering.