Hjemløshed i Danmark 2017
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet Socialområdet
Denne rapport præsenterer resultaterne af den sjette landsdækkende kortlægning af hjemløshed. Kortlægningerne har været gennemført hvert andet år siden 2007.
Rapporten tegner et billede af omfanget og udviklingen i hjemløsheden og af hjemløshedens geografiske fordeling på byområder, regioner og kommuner. Kortlægningen belyser også den demografiske og sociale profil blandt de hjemløse borgere i forhold til køn, alder, etnisk baggrund og helbredsmæssige forhold.
Kortlægningen viser, at hjemløsheden i Danmark stadig er stigende. I 2017 er antallet af hjemløse borgere opgjort til 6.635, hvilket er en stigning på 8 procent i forhold til 2015. Samtidig viser undersøgelsen, at andelen af hjemløse, som vurderes at have en psykisk sygdom, også er stigende. I 2017 vurderede fagfolk, at over halvdelen af de hjemløse borgere også har en psykisk sygdom.
Kortlægningen er foretaget på foranledning af Børne- og Socialministeriet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd