VIVE evaluerer projekt om traumebevidst tilgang i arbejdet med socialt udsatte voksne

Voksne i socialt udsatte positioner har oftere end andre oplevet traumatiske begivenheder gennem livet, og en del af disse voksne lever en tilværelse, hvor de løbende udsættes for retraumatisering og nye traumer. Tanken bag traumebevidst tilgang (TBT) er, at et fokus på traumer skal sikre en bevidsthed om, at menneskers aktuelle problemstillinger og udfordringer kan være nært forbundet med tidligere traumatiske oplevelser. En bevidsthed og viden om traumer og deres betydning for menneskers adfærd, interaktion, trivsel og strategier kan således bidrage til at styrke støtte- og hjælpeindsatser over for mennesker med traumer.

Projekt skal udvikle en modelbeskrivelse

Tre kommuner skal fra 2024 til 2026 arbejde med en model for traumebevidst tilgang i indsatser til voksne i social udsathed. Formålet med projektet er at modne og færdigudvikle en modelbeskrivelse for traumebevidst tilgang i sociale indsatser. Fra hver kommune deltager myndighedsafdelingen på socialområdet og to sociale tilbud, der arbejder med voksne i social udsathed. SUS – Socialt Udviklingscenter, Kompetencecenter for Traumer og Landsforeningen Spor skal støtte og kompetenceudvikle kommunerne undervejs i projektet. Det er VIVEs rolle at følge og evaluere projektet. Evalueringen skal danne grundlag for Social- og Boligstyrelsens vurdering af, om indsatsen viser tilstrækkeligt med lovende resultater og skal videreføres.

Bygger på viden fra tidligere projekt

Projektet tager udgangspunkt i viden fra et tidligere projekt fra 2022, hvor VIVE gennemførte en vidensafdækning på det sociale område og udarbejdede en prototype for traumebevidst tilgang på baggrund af denne. Konklusionen var blandt andet, at sociale tilbud i Danmark har gode forudsætninger for at arbejde videre med og udvikle en systematisk brug af traumebaseret tilgang – hvilket netop er formålet med det nuværende projekt. Det tidligere projekt bekræftede også, at der er stor faglig interesse for traumebaseret tilgang samt en efterspørgsel på grundlæggende basisviden om traumer og konsekvenser af traumer.

På baggrund af VIVEs arbejde kom Socialt- og Boligstyrelsen i 2023 med fire anbefalinger til arbejde med traumebevidst tilgang i faglig og organisatorisk praksis:

1. Opbyg viden om traumer og kompetencer til at arbejde traumebevidst, så borgeren oplever at blive set, hørt og forstået.
2. Lad borgerens egne perspektiver være styrende for indsatsen, så borgeren oplever kontrol, ejerskab og mestring.
3. Opbyg tillid og tryghed sammen med borgeren, så borgeren får et roligere nervesystem og føler sig tryg ved at give udtryk for egne perspektiver og behov.
4. Tilpas de fysiske rammer, så de bidrager til borgerens oplevelse af fysisk og psykisk tryghed.

Modellen for traumebaseret tilgang i det nuværende projekt er baseret på disse fire anbefalinger. Derfor er det afgørende, at medarbejdere og ledere i kommunerne opnår viden, kompetencer og et fælles fagligt fundament til at arbejde traumebevidst, samt at borgere inddrages i denne proces. Den grundlæggende forventning til traumebevidst tilgang er nemlig, at når borgeren oplever tryghed, kontrol og ejerskab i samarbejdet, vil der opstå færre traumereaktioner blandt borgere og medarbejdere. Dermed er forhåbningen, at traumebevidst tilgang skal styrke kommunernes og de sociale tilbuds kompetencer til at møde voksne i social udsathed på en traumebevidst måde, som både matcher borgernes støttebehov, bidrager til borgernes recovery og rehabilitering, samt at trivsel og arbejdsmiljø styrkes blandt medarbejdere og ledere, samtidig med at man undgår re-traumatisering.

Evalueringens design og metoder

VIVEs evaluering opsamler erfaringer fra kommunerne og måler det udbytte, som borgere eventuelt opnår ved, at der arbejders ud fra en traumebevidst tilgang i de sociale indsatser, som de indgår i. De fire hovedspørgsmål i evalueringen tager udgangspunkt i temaerne: 1) implementering og drift, 2) virkninger, 3) økonomi og 4) efterspørgsel af modellen for at arbejde traumebevidst i sociale indsatser fra andre kommuner.

1. Hvilke erfaringer har kommunerne med at modne, udvikle og implementere TBT-modellens forskellige dele og den samlede model?
2. Hvilke virkninger har en traumebevidsthed i sociale indsatser for borgere, medarbejdere og ledere?
3. Hvad koster det kommunerne at indarbejde en traumebevidst tilgang i den sociale indsats?
4. Hvilken interesse og betalingsvillighed er der i andre kommuner i forhold til at implementere og indarbejde TBT i de sociale indsatser?

For at besvare disse spørgsmål benyttes der i evalueringen både kvantitative metoder til målinger af virkninger for borgere, medarbejdere og ledere, der arbejder med traumebevidst tilgang, og der anvendes kvalitative metoder i form af interview og besøg i kommunerne.