Styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge – Evaluering af udviklingen fra 2024 til 2029
Undersøgelsens deltagere:
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Formålet med evalueringen er at følge op på virkningen og implementeringen af den politiske aftale fra 2022 om styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge for at vurdere, om hensigterne bag den politiske aftale bliver indfriet. Projektet undersøger derfor, hvordan kvaliteten af undervisningen i behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem vurderes, og om kvaliteten af undervisningen styrkes over en 5-årige periode frem til 2029.
Undersøgelsesspørgsmålet er helt specifikt: Hvordan vurderes kvaliteten af undervisningen på undervisningstilbuddene at være i 2029, og hvordan har kvaliteten udviklet sig fra 2024 til 2029?
Første del af denne evaluering skal skabe en baseline-måling over, hvilke indikatorer der kan belyse kvaliteten i de daglige faglige aktiviteter i specialundervisningstilbuddene, og hvordan skoleledere og undervisere vurderer kvaliteten i undervisningen i 2024.
Metoder
Undersøgelsen vil i 2024 indeholde en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og lærere på behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, en dokumentanalyse af de indgåede kvalitetsaftaler mellem beliggenhedskommune og specialundervisningstilbud og et afgrænset casestudie med interview af ledere, undervisere og elever, for at kvalificere resultaterne af dataindsamlingen.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Børne- og Undervisningsministeriet