Sparring og ekspertbistand i forbindelse med eksternt projekt i regi af KL og HK kommunal: ”Udviklingen i sundhedsadministrative opgaver på det kommunale sundhedsområde
Undersøgelsens deltagere:
- Sidsel Vinge
HK Kommunal og KL er gået sammen om et projekt der har til formål at undersøge ”Udviklingen i sundhedsadministrative opgaver på det kommunale sundhedsområde”, jf. projektets titel.
Formålet med det fælles projektet i regi af HK Kommunal og KL er at afdække, hvordan kommunerne anvender sundhedsadministrativt personale i forhold til opgaverne i det nære sundhedsvæsen – og hvor kommunerne ser et potentiale i at bruge det sundhedsadministrative personales kompetencer. Herunder hvordan det sundhedsadministrative arbejde kan understøtte kommunikationen mellem sektorer og systemer og på den måde forebygge genindlæggelser.Det fælles projektet skal således skabe ny viden om, hvordan opgaveglidningen udmøntes i en ny opgavetilrettelæggelse, og hvilke udviklingstendenser opgaveglidningen giver anledning til og mulighed for i forhold til opgaver og kompetencebehov.
VIVE deltager ikke i udarbejdelsen af selve projektet. HK Kommunal og KL har i stedet bedt VIVE levere løbende rådgivning og sparring til den fælles projektledelse i hele projektperioden.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Sidsel Vinge
Om denne undersøgelse
Finansieret af
HK Kommunal og KL