Når livet kalder: Betydningen af privatliv, arbejdspladsforhold og offentlige services for, om og hvor meget seniorer arbejder

Denne undersøgelse har til formål at bidrage til en mere nuanceret forståelse af de arbejdsudbudsrelaterede konsekvenser af uformelle omsorgsforpligtelser blandt seniorer i Danmark. Uformelle omsorgsforpligtelser har de seneste år fået øget opmærksomhed som en potentiel kilde til nedsat arbejdsudbud i befolkningen. Disse omsorgsforpligtelser kan opstå som følge af både glædelige begivenheder (fx behov for børnepasning efter en familieforøgelse), uønskede situationer (fx behov for hjælp og pleje ved sygdom) og naturlige, livsfasebestemte forhold (fx behov for hjælp og pleje som følge af aldersrelateret svækkelse).

For seniorer, der befinder sig i arbejdslivets senere faser, stiger sandsynligheden for sådanne omsorgsforpligtelser. Det skyldes, at alderen her både er forbundet med øget sandsynlighed for tilkomst af børnebørn, for sygdom hos jævnaldrende nærtstående og for alderssvækkelse hos forældre m.v.

Der eksisterer i dag en omfattende international forskningslitteratur om, hvordan uformelle omsorgsforpligtelser påvirker arbejdsudbuddet, samt hvordan disse påvirkninger varierer afhængigt af omsorgsgivningens karakter og af egenskaber ved omsorgsgiverne. Eksisterende studier viser typisk, at uformelle omsorgsforpligtelser ikke har betydning for, om folk er på arbejdsmarkedet eller ej, men derimod spiller en rolle for, hvor mange timer folk arbejder. Der er begrænset viden om, hvordan arbejdspladser og det bredere samfund kan bidrage til at styrke arbejdsudbuddet blandt uformelle omsorgsgivere.

Undersøgelsen vil belyse i hvilken grad konsekvenserne af uformelle omsorgsforpligtelser for arbejdsudbuddet varierer afhængigt af:

• forhold på arbejdspladsen (fx adgang til fleksibel arbejdstid og organisatorisk støtte)
• oplevelser af adgang til attraktive, formelle omsorgstilbud gennem velfærdsstaten (fx daginstitutioner og ældrepleje).

Spørgsmålene vil både blive belyst med afsæt i seniorer som helhed og afhængigt af køn og evt. også andre demografiske og socioøkonomiske subgrupper, for at afdække forskelle i gruppernes adfærd.

Metoder

Undersøgelsen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse blandt en repræsentativ stikprøve af seniorer i Danmark. Spørgeskemainvitationer vil blive udsendt via Digital Post til et tilfældigt udsnit af seniorer. I spørgeskemaet vil deltagerne, ud over relevante baggrundsoplysninger, blive spurgt ind til:

• Omsorgsbehov blandt og uformel omsorgsgivning til nærtstående
• Fleksibilitet, organisatorisk støtte o.l. på arbejdspladsen
• Tillid til og tilfredshed med velfærdsstatens formelle omsorgstilbud (fx børnehaver og ældrepleje)
• Arbejdsmarkedsdeltagelse (ja/nej, antal timer)

Rekrutteringen af respondenter via Digital Post gør det muligt at koble de indsamlede spørgeskemadata med registerdata om stikprøvemedlemmers demografi, helbred, socioøkonomiske baggrund m.v., og undersøgelsens analyser vil således være baseret på både spørgeskema- og registerdata.