Hvordan søger udenlandske arbejdstagere information om danske arbejdsforhold?
Undersøgelsens deltagere:
Arbejdsmarked
Arbejdsmarked

Manglende sprogkundskaber og begrænset kendskab til rettigheder gør udenlandske arbejdstagere, især nyankomne og udstationerede, mere sårbare over for udnyttelse på det danske arbejdsmarked. Uden kendskab til regler om arbejdsmiljø, sikkerhed, løn og arbejdstid risikerer arbejdstagerne at acceptere arbejdsvilkår, som er under lokale standarder eller decideret ulovlige uden nødvendigvis at vide, at dette er tilfældet.
For udenlandske arbejdstagere kan det være svært at finde og forstå relevant information om det danske arbejdsmarked. Det kan være en barriere, særligt for nyankomne og personer, der kun opholder sig i Danmark i kortere perioder. Forbedret adgang til information om arbejdsforhold og rettigheder fremhæves ofte som et vigtigt skridt til at håndhæve disse rettigheder.
Det kan generelt være udfordrende for myndigheder, som eksempelvis Arbejdstilsynet, at nå ud til og kommunikere effektivt med udenlandske arbejdstagere. Især er de, der kun opholder sig i landet i kortere perioder, ofte svære at nå. Dertil kommer, at mange udenlandske arbejdstagere ikke benytter sig af de ressourcer, som myndighederne tilbyder, såsom rådgivningstjenester, hjemmesider eller manualer.
Formål
Formålet med denne undersøgelse er at belyse udenlandske arbejdstageres brug af medieprodukter og kommunikationskanaler til at finde information om deres arbejdsforhold i Danmark. Undersøgelsen har særligt fokus på, hvad der optager udenlandske arbejdstagere dem i forhold til det danske arbejdsmarked – blandt andet hvilke informationer, de efterspørger, og hvilke centrale barrierer og muligheder, de møder, når de søger information om deres rettigheder i Danmark.
Undersøgelsen er finansieret af Arbejdstilsynet og skal bidrage med viden om, hvordan centrale aktører, der arbejder med at sikre udenlandske arbejdstageres rettigheder, kan målrette og styrke kommunikationen om arbejdsforhold og rettigheder i Danmark.
Metoder
Undersøgelsen af udenlandske arbejdstageres veje til information om arbejdsforhold baseres på en kombination af følgende kvalitative datakilder:
- Interviews med centrale aktører, der har omfattende kendskab til og viden om udenlandske arbejdstagere og deres informationspraksis.
- Etnografisk feltarbejde på sociale medier for at observere udenlandske arbejdstageres informationsudveksling i online netværksgrupper og få indblik i målgruppens informationsbehov.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Arbejdstilsynet