Frisættelse af plejehjem

10 plejehjem i Aarhus bliver sat fri fra regler i tre år. Det har byrådet besluttet, og ambitionen er at finde nye løsninger. VIVE skal følge processen med frisættelse og evaluere resultaterne. Fokus er på læring og opsamling af både processen samt virkning af frisættelsen.

Ældreområdet har – givet sin betydelige styringsmæssige kompleksi­tet – et stort potentiale for positive resultater af en frisættelse fra regler, detailmål og dokumentationskrav. Det mest markante forsøg på frisættelse på ældreområdet ses i ældrereformen, som blev vedtaget i Folketinget i april 2024. En bærende værdi i ældrereformen er ”tillid til medarbejderne og ledelse, herunder frisættelse”.

Projektet er følgeforskning. Følgeforskningens formål er at medvirke til at skabe læring omkring frisættelsesprocessen både på det kommunale niveau (forvaltning og det politiske niveau) og det udførende niveau (lokale ledere og medarbejdere i udvalgte plejehjem). Derudover er formålet at evaluere, hvilke resultater der kommer ud af frisættelsen både på et overordnet kommunalt niveau og det udførende niveau.

Metoder

I forløbet gennemføres to surveys og to interviewrunder blandt ledere og medarbejdere på de 10 plejehjem om kvalitet på plejehjemmet og frisættelsens elementer. Derudover gennemføres også interview med pårørende. Der indhentes to gange i forløbet relevante dokumenter om igangsatte aktiviteter på de ti plejehjem. Afslutningsvis indhentes relevante øvrige data fra alle plejehjem i kommunen, for eksempel bruger- og pårørendeundersøgelser, trivselsmålinger blandt medarbejdere, opgørelser af sygefravær, vikarforbrug, personaleomsætning, tilsynsrapporter samt økonomiopgørelser. På baggrund af kvantitative data kan laves statistiske analyser af potentielle virkninger af frisættelse, herunder en før- og efteranalyse med en kontrolgruppe blandt de ikke-frisatte plejehjem).