Evaluering af mediekonkurrencen
Undersøgelsens deltagere:
Dagtilbud, skole og uddannelse
Dagtilbud, skole og uddannelse

Mediekonkurrencen for skoler er en landsdækkende aviskonkurrence for 6. til 10. klassetrin, som drives af de tre dagblade Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken. Hvert år er der omkring 600 klasser, der deltager. Eleverne skal altså samarbejde om at lave en avis, som bliver udgivet og trykt.
Mediekonkurrencen har dog gennem årene oplevet, at det er mange af de samme skoler, der deltager og klarer sig godt. Det er typisk privatskoler eller folkeskoler fra økonomisk velstillede områder. Dette går i mod det konkrete formål med Mediekonkurrencen, nemlig at øge danske elevers demokratiske samtale og dannelse bredt.
Mediekonkurrencen ønsker, at gøre det lettere for flere skoler at deltage. Der er ingen klare årsager til, hvorfor der ikke er en bredere socioøkonomisk spredning i tilslutning til Mediekonkurrencen. I evalueringen af Mediekonkurrencen vil VIVE have fokus på denne konkrete problemstilling for at undersøge faktorer, som kan forklare, hvorfor der ikke er flere skoler fra forskellige socioøkonomiske baggrunde. Dette leder videre til formålet med evalueringen.
Formål
VIVE vil med evalueringen undersøge, hvilke årsager der er til, at skoler deltager i Mediekonkurrencen, og vigtigere hvorfor nogle skoler ikke deltager i Mediekonkurrencen. Evalueringen skal således med dette formål kunne svare på, hvilke barrierer og faktorer der kan have betydning for, om en skole melder sig til eller fra Mediekonkurrencen. Der vil altså i evalueringen være et større fokus på de skoler, som enten slet ikke har været med, eller de skoler som har været med før, men nu ikke længere deltager.
Metoder
Evalueringen er bygget op omkring en forandringsteori for Mediekonkurrencen, der formuleres i starten af evalueringen og reformuleres hen over evalueringens forløb. Forandringsteorierne vil blive bearbejdet på workshops.
Input til forandringsteorierne vil blive produceret ved hjælpe af spørgeskemaundersøgelser til de deltagende skoler, casebesøg på skolerne og interviews med deltagende og eventuelt tidligere deltagende skoler.
Evalueringen muliggør dermed, at der i løbet af perioden kan blive igangsat forandringer i Mediekonkurrencen, der bygger på viden fra evalueringens iterationer – disse forandringer kan dermed i næste iteration blive undersøgt og vurderet som en del af evalueringen og dermed yderligere styrkes og tilpasses, hvis de bidrager positivt til at sikre en bredere repræsentation blandt deltagende skoler. Hvis tiltagene modsat ikke vurderes at have den ønskede virkning, kan de sløjfes og andre tiltag kan formuleres i evalueringsperioden. Hvis det ikke var muligt at følge implementeringen og virkningerne af de valgte tiltag i evalueringsperioden ville de formative træk i evalueringsdesignet ikke kunne give den samme ønskede viden.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Ole Kirk’s Fond