Evaluering af Bogspiloppen
Undersøgelsens deltagere:
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse
- Socialområdet Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Socialområdet
Bøger og læsning kan være en kilde til inspiration, dannelse, nysgerrighed – og forbedrede sproglige kompetencer. Tidligere forsøg med indsatser med fokus på læsning, viser bl.a. at bøgerne skal være tilpasset det enkelte barn, for at interessen fanger an.
Foreningen BogSpiloppen har iværksat en indsats, for at imødegå dette og gøre en forskel for de børn i dagtilbud, som har størst behov for læsning og sproglig stimulering. Foreningen formulerer formålet med indsatsen således:
”…at styrke udsatte børns personlige, sociale og faglige kompetencer, således at de vil være rustet til skolestart – får en chance som alle andre børn, til trods for en ressourcesvag baggrund.”
Indsatsen skal bidrage til, at børnenes efterfølgende uddannelsesmuligheder – og bredere livschancer i øvrigt – forbedres, så de, så vidt muligt, får samme muligheder som andre børn.
Indsatsen består dels af højtlæsning med en frivillig voksen, der fast besøger dagtilbuddet og de samme 2-4 børn én gang ugentligt, samt en bogpakke som bliver i dagtilbuddet i 8 uger, der er tilgængelig for alle børn i dagtilbuddet. Efter de 8 uger udskiftes bogpakken med en ny bogpakke. Derudover indgår også redskaber og legetøj såsom fingerdukker og tegneredskaber sammensat efter de enkelte børns behov og interesser.
Formål
Evalueringen af indsatsen BogSpiloppen vil have et dobbelt formål; dels et øbende læringsperspektiv og dels et opsamlende perspektiv, der vil bidrage med perspektiver på virkningerne af indsatsen. Fælles for de to tilgange er afsættet i en formuleret forandringsteori for BogSpiloppen. Evalueringen vil dermed give viden til brug for den løbende udvikling af indsatsen, samt levere en afsluttende afrapportering med fokus på virkningen af indsatsen.
Metoder
VIVE vil i evalueringen gøre brug af kvalitative metoder til indsamling af viden om og med børnene. Disse kvalitative metoder vil være interviews med de deltagende børn, de frivillige og medarbejdere i de deltagende børnehaver. Derudover vil VIVE gennem spørgeskemaer til de frivillige afdække deres perspektiver på indsatsen og dennes virkning.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Foreningen BogSpiloppen