Collaboration in the face of crisis? A comparative case study from the Danish eldercare context
Undersøgelsens deltagere:
Sundhed
Ældre
Sundhed, Ældre

Ældreområdet står overfor omfattende udfordringer med at sikre tilstrækkelig med arbejdskraft samt kontinuitet og sammenhæng i indsatsen til plejekrævende borgere. En organisering baseret på faste teams af social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker og terapeuter fremstår som en potentiel løsning på disse udfordringer og er central i den nye ældrelov.
Samarbejde på tværs af faggrupper i faste teams indebærer grænsedragningsarbejde, som er mikro-praksisser hvorigennem faglige grænser forhandles og genforhandles. Grænsedragningsarbejde er samtidigt væsentligt for magt, status og professionelle identiteter og dermed for aspekter af rekruttering og fastholdelse. Imidlertid ved vi meget lidt om relationen mellem organisering og grænsedragningsarbejde.
Formål
Ph.d.-projektet skal undersøge denne relation mellem organisering og grænsedragningsarbejde. Projektets teoretiske bidrag er at styrke vores viden om sammenhængen mellem aspekter af organisering og den organisatoriske kontekst, som har betydning for faggruppernes grænsedragningsarbejde. Omvendt undersøges hvorvidt og hvordan faggruppernes grænsedragningsarbejde påvirker organisering. Projektets empiriske bidrag er at udvikle viden om tværfagligt samarbejde i faste teams, samt hvorvidt og hvordan denne organiseringsform kan bidrage til at skabe en bæredygtig ældrepleje.
Metoder
Projektet er designet som et komparativt casestudie med to cases: et veletableret tværfagligt team og et nyetableret tværfagligt team. Hensigten er at sammenligne udviklingen i grænsedragningspraksisser på tværs af teams og over tid. Projektet anvender etnografiske metoder som observation og interview med fokus på de daglige arbejdspraksisser.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Danmarks Frie ForskningsfondSamarbejdspartnere
Aalborg Universitet