Willingness to pay for accommodating job attributes when returning to work after cancer treatment

Det kan være svært at holde fast i tilknytningen til arbejdsmarkedet, mens man går igennem et kræftforløb. Det kan derfor have stor betydning, hvis arbejdspladsen tilbyder kræftramte afhjælpende tiltag. Men hvilke tiltag ønsker de kræftramte selv? Denne videnskabelige artikel beskriver en undersøgelse af, hvorvidt brystkræftramte er villige til at gå ned i løn for at modtage forskellige kompenserende tiltag i de første 18 måneder, efter de har afsluttet deres kræftbehandling. Disse tiltag kan for eksempel være lettere arbejdsopgaver, færre arbejdstimer og psykologhjælp.

Resultater

Brystkræftramte er villige til at acceptere en lønnedgang for at få adgang til psykologhjælp og arbejde færre timer i de første 18 måneder efter deres behandling. Hvor meget de er villige til at gå ned i løn afhænger af alder, indkomst, job type og arbejdsevne. Undersøgelsen viser blandt andet, at de kræftramte gennemsnitligt ikke ønsker lettere arbejdsopgaver, men at brystkræftramte, der arbejder i manuelle eller servicejobs, ønsker at gå ned i løn for både at arbejde færre timer og få lettere arbejdsopgaver. Dette kan være, fordi kvinder i disse jobtyper arbejder længere vagter, har mere fysisk krævende arbejdsopgaver eller har mere kundekontakt. Undersøgelsen viser også, at yngre brystkræftramte kvinder i højere grad ønsker at gå ned i løn for at modtage psykologhjælp end ældre kvinder. Tidligere studier har vist, at efterspørgslen efter psykologhjælp kan skyldes, at yngre kvinder er bekymrede for deres evne til at få børn efter behandlingen.

Anbefalinger

Da forskellige grupper af brystkræftpatienter ønsker forskellige tiltag, anbefaler VIVE, at arbejdsgivere tager en individuel samtale med den kræftramte om, hvorledes vedkommende bedst fastholdes i jobbet. Det kan også være et redskab for arbejdsgiveren at designe kompensationsplaner, hvor kræftramte kan vælge mellem forskellige kompenserende tiltag inden for et prædefineret budget.

Metode

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema og et diskret valgeksperiment sendt ud til alle 30-60-årige brystkræftramte danskere i perioden 2006 til 2008, hvor i alt 1.466 personer deltog. Derefter er de indsamlede data koblet med registerdata.

Samarbejde

Artiklen er skrevet i samarbejde med professor Jacob Ladenburg, DTU Management Institut for Teknologi, Økonomi og Ledelse (tidligere ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed).