‘We Have Equal Opportunities – in Theory’: Lay Perceptions of Privilege, Meritocracy and Inequality in Denmark

Tidligere forskning har peget på et paradoks: Jo mere ulige et samfund er, jo mere tror folk på lige muligheder. Det vil sige, at i takt med, den sociale ulighed stiger, så stiger menneskers tro på, at deres samfund er meritokratisk – altså at individers succes afspejler evner og indsats. Spørgeskemaundersøgelser viser også, at befolkninger ofte undervurderer, hvor stor ulighed der faktisk er i deres samfund. Der findes ikke ret meget kvalitativ forskning i, hvordan disse opfattelser bliver dannet i befolkningen. Det har vi undersøgt på baggrund af et kvalitativt forløbsstudie med 36 danske unge født i 1995. Studiet beskrives i den videnskabelige artikel ‘We Have Equal Opportunities – in Theory’: Lay Perceptions of Privilege, Meritocracy and Inequality in Denmark. 

Konklusioner

Undersøgelsen identificerer faktorer, der former unges opfattelser af privilegier, meritokrati og muligheder i Danmark på makro-, meso- og mikro-niveau.

Fortælling om social arv har stor betydning

På makro-niveau ser vi, at forestillinger om social arv er centralt for de unge, der forklarer, at der i princippet er lige muligheder, men ikke i praksis. Fortællinger om social arv indgår i et kulturelt repertoire, som de danske unge bruger til at forklare, hvordan strukturelle og kulturelle barrierer i praksis modvirker lige muligheder. Som en kulturel ressource står fortællingen om social arv i kontrast til for eksempel fortællinger om den amerikanske drøm, hvor fokus ikke er på strukturelle og kulturelle barrierer, men på individers talent og indsats.

Sammenligninger er med til at forme unges opfattelser af (u)lighed

På meso-niveau finder analysen, at betydningen af sociale sammenligninger er afgørende, fordi menneskers fornemmelse af (u)lighed i samfundet formes i sammenligninger med mennesker i de umiddelbare omgivelser. Her fylder de unges oplevelser fra skolen og uddannelse meget. Mødet med klasse- og studiekammerater, der får mere eller mindre hjælp fra familien til for eksempel lektier eller økonomi, har stor betydning for de unges opfattelser. En grund til, at mennesker i mere ulige samfund tror mere på lige muligheder kan være, at samfundet bliver mere opdelt med stigende ulighed. Det betyder, at forskellige socio-økonomiske grupper møder hinanden mindre, fordi de bor i forskellige dele af byen og går på forskellige skoler.

Unge opmærksomme på strukturelle barrierer

Endelig viser studiet, at der på mikro-niveau er en række individuelle faktorer af betydning. Tidligere forskning tyder på, at mennesker generelt har en modvilje mod at se social uretfærdighed i øjnene, og at særligt privilegerede grupper er mindre opmærksomme på strukturelle barrierer. Vores studie finder, at de danske unge generelt har meget nuancerede overvejelser. Unge i både privilegerede og udsatte positioner beskriver således oplevelser af, hvordan forskellige mekanismer modvirker, at de lige muligheder på papiret bliver til lige muligheder i praksis.

Anbefalinger

I en tid, hvor social ulighed stiger på flere parametre, så er det vigtigt at forstå, hvordan menneskers opfattelser af muligheder i samfundet bliver formet. I den sammenhæng er spørgeskemaundersøgelser og kvantitativ forskning  vigtige, men for at indfange menneskers nuancerede oplevelser og opfattelser af sociale processer er der brug for kvalitativ forskning. Dette studie viser, at når vi spørger og lytter til de unge, så har de en meget nuanceret opfattelse af, hvordan den danske velfærdsstat kan og bør sikre lige muligheder for alle i samfundet.

Studiet indikerer, at fremtidig forskning i almindelige menneskers mulighedsopfattelser skal medtage betydningen af lokale forhold såsom erfaringer fra skole og uddannelsesmiljøer samt det repertoire af kulturelle fortællinger (for eksempel social arv eller den amerikanske drøm), som mennesker trækker på, når de danner deres forestillinger. Socialforskere skal ikke kun måle opfattelsernes korrekthed, men også forstå, hvordan oplevelserne afspejler – og udfordrer – den socio-kulturelle og historiske samtid. Over tid er disse opfattelser afgørende for den retning, et demokratisk samfund bevæger sig i.

VIVEs seniorforskere Ditte Andersen og Jeanette Østergaard samt ph.d.-studerende Malene Lue Kessing står bag studiet og er forfattere til den videnskabelige artikel ‘We Have Equal Opportunities – in Theory’: Lay Percep-tions of Privilege, Meritocracy and Inequality in Denmark.