Ventelister til elektiv behandling
Udgivelsens forfattere:
- Jakob Kjellberg
- Jeppe Sørensen
- Louise Herbild
Opfattelsen af ventelister som tegn på en "pukkel" af ventende patienter kan derfor ikke bekræftes af empirien på området. Tværtimod tyder meget på, at øget udbud påvirker de praktiserende lægers henvisningskriterier, hvilket giver øget efterspørgsel. Derfor er det i praksis svært at producere sig ud af ventelisteproblemerne.
En alternativ løsning kunne være øget brugerbetaling og/eller brug af private forsikringer. Effekten af sådanne tiltag på ventelisterne er imidlertid dårligt belyst. En anden mulighed er eksplicit prioritering af patienternes behov. Erfaringerne tyder dog på, at prioritering sjældent fører til faldende ventelister, fordi man med initiativerne ikke formår at afvise patienter med marginale behov. Derimod kan initiativerne levere øget vished for patienterne samt en mere fair prioritering, der i højere grad bygger på patienternes behov for behandling. Den sidste kategori af initiativer retter sig mod incitamenter forbundet med opretholdelsen af ventelister. I denne kategori er der tegn på, at fritvalgsordninger og andre påvirkninger af incitamentsstrukturerne kan have en positiv effekt på ventelisterne.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
DSI Forlag