Ungeprofilundersøgelsen 2019/2020
Udgivelsens forfattere:
- Jeanette Østergaard
- Mette Thorsager Jensen
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie
Ungeprofilundersøgelsen er en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen 12-30 år. Undersøgelsen har fokus på unge under uddannelse med det formål at skabe aktuel viden om disse unges trivsel, sundhed, livsopfattelse og livssituation samt at bidrage til at styrke den forebyggende indsats i og på tværs af landets kommuner. Undersøgelsen består af to spørgeskemaer – et udskolingsskema henvendt til elever i 7.-9. klasse og et ungeskema henvendt til elever over 15 år, der er på en ungdomsuddannelse eller 10. klasse.
I Ungeprofilundersøgelsen 2019/20 besvarede i alt 37.239 elever med en gennemsnitsalder på 14,5 år udskolingsskemaet. Ungeskemaet blev besvaret af 34.476 unge med en gennemsnitsalder på 18,2 år.
Indtil nu har kommunerne ikke vidst, hvor repræsentative resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen var. Tilmed har repræsentativiteten ikke været kendt nationalt og regionalt. BørnUngeLiv har derfor bedt VIVE om at foretage en repræsentativitetsanalyse af respondenterne i Ungeprofilundersøgelsen 2019/20.
Denne rapport belyser repræsentativiteten af deltagerne i Ungeprofilundersøgelsen 2019/20 for unge i udskoling og på en ungdomsuddannelse. Den kortlægger også, hvad det betyder, hvis vi statistisk (på baggrund af vægtning af data) tager højde for, at respondenterne, som deltager i Ungeprofilundersøgelsen, ikke er repræsentative for populationen af unge.
De svageste elever er mindst repræsenteret
VIVEs rapport viser, at de unge, der deltog i Ungeprofilundersøgelsen 2019/20, er forholdsvis repræsentative for den samlede populationen af danske unge. På forskellige punkter er der dog forskel på deltagerne og den samlede ungepopulation:
- Blandt de unge, der besvarede udskolingsskemaet i 7.-9. klasse, er der især en underrepræsentation af unge med etnisk minoritetsbaggrund og unge med sociale udfordringer.
- Blandt elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelser, der udfyldte ungeskemaet, er der en lav repræsentation af elever fra erhvervsskoler. Det kan blandt andet være årsagen til, at færre drenge i gennemsnit har besvaret ungeskemaet, og at unge, der besvarede ungeskemaet, har et højere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen end gennemsnittet af danske unge.
På tværs af besvarelser fra de to spørgeskemaer var der i Ungeprofilundersøgelsen 2019/20 en overrepræsentation af unge fra familier med et højere uddannelsesniveau og større økonomisk velstand end gennemsnittet af danske unge. Når danske kommuner anvender data fra undersøgelsen til at vurdere unges trivsel, risikoadfærd og andre forhold, skal de derfor være opmærksomme på denne skævhed, samt at undersøgelsen kun bidrager med viden om unge i undersøgelsens målgruppe.
Et bredt udsnit unge giver kommuner stærkere værktøj
En bred repræsentation af elever på tværs af ungdomsuddannelserne vil styrke repræsentativiteten i Ungeprofilundersøgelsen. Det betyder samtidig, at kommuner får et stærkere værktøj i arbejdet for at øge unges trivsel og levekår. En større repræsentativitet kan opnås ved, at elever fra flere forskellige typer af uddannelsesinstitutioner, såsom erhvervsskoler og de forberedende grunduddannelser, deltager i undersøgelsen. I takt med, at flere kommuner og uddannelsesinstitutioner deltager i undersøgelsen, vil det også være muligt at opnå national repræsentativitet i undersøgelsen.
Metoder
For at kunne vurdere, hvor repræsentativ Ungeprofilundersøgelsens resultater er, sammenligner vi karakteristika mellem respondenter og ikke-respondenter ud fra udvalgte registerbaserede statistiske indikatorer. Det vil sige, at vi sammenligner fordelingen af de deltagende respondenter med fordelingen i populationen. Populationen består af alle danske unge fra alderen 12-30 år, som går i udskolingen eller på en ungdomsuddannelse. En kommunes population af unge er derfor defineret som alle elever indskrevet på uddannelsesinstitutioner i hhv. udskoling og ungdomsuddannelser samt 10. klasse. Data om populationen stammer fra Danmarks Statistik. Data fra Ungeprofilundersøgelsen bliver koblet med registerdata fra Danmarks Statistik på baggrund af de unges cpr-nummer.
I denne rapport anvender vi desuden en vægtningsmetode kaldet Iterativ Proportional Fitting. Med den viser vi, hvilken forskel det gør for resultaterne i Ungeprofilundersøgelsen, når vi vægter data på baggrund af karakteristika, som er over-/underrepræsenterede blandt respondenterne i forhold til populationen.
Udgivelsens forfattere
- Jeanette ØstergaardMette Thorsager Jensen
Om denne udgivelse
Finansieret af
BørnUngeLivUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd