Understanding the Challenges of Aging in a Nordic Welfare State: Micro-Level Investigations from a Life Course Perspective

Der bliver flere og flere ældre, der har behov for pleje. Denne afhandling belyser de samfundsmæssige udfordringer, som den befolkningsmæssige udvikling skaber for en nordisk velfærdsstat som den danske.

Afhandlingen består af seks selvstændige forskningsartikler. Tilsammen belyser artiklerne de vigtigste aspekter af de udfordringer, som borgeren møder i takt med at blive ældre. Her undersøges aldring ud fra et livsperspektiv og med afsæt i empiriske undersøgelser på individniveau.

Forskningsartiklerne fokuserer på vigtige overgange og livsbegivenheder, som former individets aldringsforløb fra midt i livet til sent i alderdommen. Det omfatter for eksempel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, brug af sundhedsydelser, omsorg i alderdommen og enkestand.

De seks forskningsartikler

• Artikel I viser, at der de sidste årtier er sket markante forandringer i ældre kvinders arbejdsmønstre
• Artikel II undersøger, om ældre borgere udgør en sårbar brugergruppe i den danske servicesektor (Artiklen er også udkommet som bogkapitel i Politologisk Årbog)
• Artikel III belyser, hvorvidt og under hvilke betingelser barnløse ældre risikerer at stå uden støtte i alderdommen
• Artikel IV identificerer forskellige mønstre for, hvordan ældre danskere bruger formelle og uformelle omsorgsydelser, såsom kommunale hjemmeplejeydelser og omsorg fra familien
• Artikel V fremhæver enkestand som en vigtig livsbegivenhed, der påvirker ældres trivsel på både kort og lang sigt, og viser, at enkemænd er særligt sårbare i perioden efter partnerens død
• Artikel VI præsenterer Ældredatabasens fem første bølger, som udgør det primære datagrundlag for afhandlingen.

Konklusion

Tilsammen giver artiklernes resultater anledning til en række forskningsmæssige konklusioner og perspektiver. For det første bidrager resultaterne til en øget forståelse for, hvordan stat og familie spiller sammen i organiseringen af samfundets ældreomsorg. Dernæst belyser resultaterne plejebehov og adfærd blandt en voksende gruppe af ældre i samfundet. Endelig tilfører afhandlingens studier ny empirisk viden til livsforløbslitteraturen om aldring.

Metode

Afhandlingen kombinerer spørgeskemadata fra Ældredatabasen med data fra de danske registre til et rigt paneldatasæt, som giver mulighed for dynamiske analyser med både deskriptive og kausale metoder.