Undersøgelse af tre indsatser over for negativ social kontrol samt radikalisering

VIVE har i en periode på to år fulgt og undersøgt tre forskellige indsatser. Undersøgelsen er sat i gang af SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration for at skabe øget viden om, hvordan udvalgte indsatser virker i praksis. Formålet var at bidrage med viden til det fremadrettede arbejde med lignende indsatser.

To af dem handlede om det æresrelaterede område og var indsatser over for negativ social kontrol.

Den ene var ”Dialogkorpset”, der afholder workshops for unge og forældre, hvor de søger at fremme holdningsændringer i forhold til eksempelvis ligestilling og individuelle rettigheder. Dialogkorpset ønsker ad den vej at øge etniske minoritetsunges personlige frihed og selvbestemmelse.

Den anden var ”Meningsdannernetværket”, hvor man med oplæg, der baserer sig på meningsdanneres egne erfaringer med negativ social kontrol, ønsker at støtte andre unge til at tage opgør med undertrykkende normer.

Den tredje og sidste af de undersøgte indsatser handler om radikalisering. Det drejer sig om Aarhus Kommunes ”Dialogbaserede workshops om radikalisering og diskrimination”, der afholdes på uddannelsesinstitutioner. Disse workshops skal forebygge radikalisering og ekstremisme. Det gør man med en kombination af vidensformidling og dialog og ved at bidrage til et inkluderende klassemiljø, hvor holdninger åbent kan mødes og brydes.

Resultater

VIVEs undersøgelse peger på, at nogle forhold generelt virker henholdsvis fremmende og hæmmende for, hvor godt indsatserne synes at fungere.

Fremmende faktorer

Overordnet set er det formidlerne, der er indsatsernes mest centrale ”virkemiddel”, og det har stor betydning, hvilket engagement og hvilke kvalifikationer de har, samt hvor godt de matcher indsatsernes forskellige delmålgrupper. Det er også vigtigt, at målgruppen føler sig behandlet med respekt, og at de har tillid til indsatsens afsender og dens dagsorden. Det kan også være vigtigt at give plads til, at deltagerne kan ytre sig om vanskelige livserfaringer – for eksempel at føle sig udsat for diskrimination. Undersøgelsen peger også på, at formidling af fakta i nogle sammenhænge kan være en god strategi at anvende.

Hæmmende faktorer

Det kan for eksempel virke hæmmende for indsatser, hvis ønsket med dem er at skabe forandringer i en målgruppes kerneværdier, da dette er meget vanskeligt. Det kan også hæmme indsatser, hvis formidlerne og målgruppen ser meget forskelligt på de emner, som indsatserne retter sig imod. Det kan få medlemmer af målgruppen til at lægge afstand til en indsats frem for at engagere sig positivt i den, hvis de for eksempel oplever, at man reelt forsøger at ”opdrage” eller ”ændre” dem. Det hæmmer også indsatsers muligheder for at skabe forandringer, hvis målgruppen – som det oftest er tilfældet – efter at have deltaget i en indsats vender tilbage til en uændret virkelighed.

Litteraturen viser også, at man ikke kan formode, at kortvarige og enkeltstående indsatser som de tre, vi har undersøgt, generelt kan have held med at ”bearbejde holdninger” – altså rykke ved personers grundlæggende livsanskuelser. Indsatserne kan dog alligevel godt gøre en positiv forskel, da de for eksempel kan skabe rum for engagerede dialoger om væsentlige emner.

Her kan deltagerne få mulighed for at lytte til og reflektere over synspunkter, som eventuelt afviger fra deres egne. Empirien demonstrerer tydeligt, at der i nogle diskussioner i workshops – om eksempelvis homoseksualitet, kønsforskelle i intime relationer, og hvad der udgør ”det gode liv” – kan komme meget forskelligartede synspunkter i spil. Indsatserne formår dermed i nogle tilfælde at skabe en levende og engageret debat. Uanset om sådanne samtaler på sigt fører til bestemte former for ændringer eller ej, kan de have en værdi i sig selv.

Metode

Undersøgelsen bygger på kvalitativ empiri. Vi har dels foretaget 96 interview, fordelt over de tre indsatser. Her har vi interviewet formidlere, medlemmer af målgruppen og de rekvirenter, der for eksempel havde ønsket at få afholdt en workshop på en skole eller i en beboercafé.

Vi har endvidere foretaget 48 observationer – primært af indsatserne, men også af nogle af de opkvalificeringer, som formidlerne har deltaget i. Ud over noter bygger analyserne også på lydoptagelser fra de afholdte workshops.

’Læs mere’

Læs også rapporten Følgeforskning om holdningsbearbejdende indsatser.