Undersøgelse af kvaliteten af kommunernes arbejde med bopælsregistrering i CPR

Bopælsregistreringen i CPR-registret anvendes i utallige sammenhænge. En høj kvalitet af denne bopælsregistrering er afgørende for samfundets funktion i en række aspekter: korrekt udbetaling af en række offentlige ydelser, adgang til sundhedsydelser, administration af valglovgivningen og som grundlag i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Derfor forventes det også, at kvaliteten af registret er høj.

Der har gennem den senere tid været skabt tvivl om kvaliteten af kommunernes opgaveløsning i forbindelse med registrering af bopæl i CPR-registret. Social- og Indenrigsministeriet ved CPR-kontoret har derfor bedt VIVE undersøge kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR-registret.

Er registreringen rettidig, korrekt og troværdig?

Kvaliteten af bopælsregistreringen omfatter flere aspekter. VIVEs har især set på, om registreringen er tidstro, dvs. om den er rettidig i forhold til hændelsen, eller om der er en tidsmæssig forskel – forsinkelse – mellem den faktiske lokalisering på en bestemt bopæl og det tidspunkt, hvor dette registreres. Derudover er det undersøgt, om registreringen er korrekt og troværdig, dvs. at der er registreret den lokalitet, hvor personen faktisk opholder sig.

Registreringer er gennemsnitligt 7,6 dage forsinkede

VIVE finder på baggrund af den registerbaserede del af undersøgelsen, at bopælsregistreringerne er rettidige i ret stor grad. Der findes dog en gennemsnitlig forsinkelse på 7,6 dage. Som følge heraf står knap 20.000 fejlregistrerede, men det bør nævnes, at CPR-loven giver en frist til registrering på 5 dage ved flytning. Undersøgelsen viser også, at der kan finde en vis overregistrering sted, dvs. at der er flere registreret på adresser, end der rent faktisk opholder sig der. VIVE har konstateret, at knap 54.000 personer med bopæl i Danmark ikke har haft kontakt til en række offentlige institutioner (blandt andet sundhedsmyndighederne og uddannelsessystemet) siden 2016. En vis del af disse må forventes ikke længere at opholde sig i landet.

Alt i alt finder vi registreringen temmelig god – men med forbedringsmuligheder. Samtidig finder vi, at udfordringen med at registrere den korrekte bopæl varierer på tværs af kommunerne, og at udfordringen for nogle befolkningsgrupper, bl.a. indvandrere og efterkommere, er større end for resten. Nyfødte registreres meget hurtigt efter fødslen.

Stor variation i kommunernes organisering og praksis

VIVEs analyse viser, at både kommunernes organisering og praksis med at sikre en korrekt bopælsregistrering varierer væsentligt. Ligeså varierer kommunernes egen opfattelse af, hvor korrekte registreringerne er, også. VIVEs rapport kan også tjene som inspirationskilde for kommunerne til at videreudvikle måden, de arbejder med bopælsregistrering, idet kommunernes måde at organisere sig på og deres måde at arbejde med opgaven på også påvirker kvaliteten af bopælsregistret.

Opmærksomhedspunkter til at forbedre kvaliteten

VIVE har under fire overskrifter oplistet nogle opmærksomhedspunkter, der potentielt vil kunne forbedre kvaliteten af bopælsregistret:

• Tiltag vedrørende organiseringen af opgaven, bl.a. internt samarbejde, overvejelser om gensidig information mellem kommunerne og brug af målstyring
• Politisk og ledelsesmæssig opmærksomhed, bl.a. tydeligt mandat og udmelding til forvaltningerne
• Tiltag vedrørende praksis i kommunerne,a. mere systematisk anvendelse af samkøringer, anvendelse af robotteknologi, bødeforlæg samt krav om personligt fremmøde.
• Tiltag vedrørende øvrige parter/stat, Folketing m.fl.,a. lettere og udvidet adgang til registeranvendelse og samkøring, præcisering af handlepligt for kommunerne ved mistanke om fejl.

Disse punkter samt nogle yderligere kan efter nærmere vurdering evt. indgå i det videre arbejde med forbedret kvalitet.

Metode

VIVE har anvendt flere metoder til at tilvejebringe data til belysning af kvalitetsarbejdet, først og fremmest:

• Registerbaseret analyse, dvs. anvendelse af individoplysninger i bopælsregistret og en lang række andre registre til statistisk at afdække mønstre og egenskaber i bopælsregistreringerne. De registerbaserede analyser er præsenteret i en særskilt rapport.
• En survey blandt alle landets kommuner om organisering og praksis, herunder kommunernes anvendelse af de til rådighed værende redskaber m.m.
• En interviewundersøgelse af bl.a. ledere på folkeregisterområdet i en del kommuner, som har kunnet uddybe forholdene vedrørende bl.a. organisering, ledelse og praksis
• Interview med en række andre aktører om området, så som CPR-kontoret, Den Fælles Dataenhed, KL, Digitaliseringsstyrelsen, Danmarks Statistik m.fl.
• Skriftlige kilder som tidligere rapporter og love og regler på en række områder.

Data er herefter systematisk behandlet og anvendt i analysen.