Tvungen opfølgning efter udskrivning over for alvorligt psykisk syge patienter

Konklusion

Der er interviewet fire patienter og 25 personalemedlemmer i undersøgelsen.

De fire interviewede patienter fortæller alle, at de ikke har brug for antipsykotisk medicin. Tre fortæller, at de ikke er syge og derfor ikke har brug for medicinen, den fjerde fortæller, at medicinen ikke virker, og at der ikke sker noget, hvis vedkommende ikke får den.

De er enige om, at det er forkert at give medicinen med tvang. Tre fortæller, at de oplever det som et overgreb og den helt forkerte hjælp. To af disse vil i stedet hellere have hjælp til at etablere sig i egen lejlighed og leve det liv, som de har lyst til. Den sidste siger, at vedkommende bare gerne vil ’ud af systemet’ og leve i fred.

Personalet vurderer modsat, at muligheden for at sætte en patient i tvungen opfølgning udfylder et centralt hul i det psykiatriske behandlingssystem. De har en oplevelse af, at de patienter, der har været en del af ordningen, tidligere er blevet svigtet af systemet, og at patienterne har behov for medicinen.

Anbefalinger

Interviewundersøgelsen tegner et billede af to gensidigt udelukkende perspektiver på ordningen med tvungen opfølgning. Hvor personalet synes, at ordningen er en god idé og en stor hjælp til patienterne, synes patienterne, at det er en dårlig idé, og taler om ordningen som et overgreb.

De interviewede patienter har ikke selv peget på ændringsforslag ved ordningen, idet de tilkendegiver, at de er modstandere af selve ordningen. Hvis ordningen fortsætter, vil det være centralt at sikre, at patienterne kan blive hørt i det omfang, de gerne vil. Dette kunne evt. gøres ved, at den enkelte patient, når ordningen ophørte, fik hjælp til at udfylde et spørgeskema om deres oplevelse af ordning og behandling.

Personalet peger på en række tiltag, som vil være relevante at overveje, såfremt ordningen fortsætter:

• at tydeliggøre ordningens forskellige regler og procedurer – både i forhold til personale i psykiatrien og i forhold til samarbejdspartnere, særligt politiet
• at gøre behandlingsansvaret i forbindelse med tvungen opfølgning entydigt, således at behandlingsansvaret for den tvungne opfølgning følger det generelle behandlingsansvar for patienten
• at sikre ensartet praksis i Det Psykiatriske Patientklagenævn, bl.a. i forhold til spørgsmålet om et evt. skift fra tabletbehandling til depotbehandling
• at sikre mulighed for ressourcer til udvidet støtte, kontakt og aktiviteter rundt om den enkelte patient. Disse ekstra ressourcer skal placeres, så de bedst muligt støtter patienten og kan være i både socialpsykiatrien og i behandlingspsykiatrien
• at det overvejes, om ordningen skal udvides til at omfatte retspsykiatriske patienter
• at det overvejes, om de tidsmæssige krav i ordningen skal revideres, så det bliver muligt at tildele tvungen opfølgning i mere end et år, samtidig med at patienterne retssikkerhed fastholdes
• hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at patienterne kan klage over ordningen hver tredje måned

Baggrund

Siden 1. oktober 2010 har det været muligt at iværksætte tvungen opfølgning over for alvorligt psykisk syge patienter. Det vil sige, at der er mulighed for at tvangsmedicinere patienter, uden de er indlagt.

I forbindelse med vedtagelsen af ordningen blev det besluttet, at ordningen skulle evalueres efter nogle år, og at denne evaluering skulle foretages af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse besluttet at få udarbejdet nærværende interviewundersøgelse med det formål at afdække henholdsvis patienternes og personalets syn på ordningen. Derudover skal undersøgelsen også hjælpe med at besvare en række spørgsmål, der indgår i de høringssvar, som blev afgivet i forbindelse med det lovforberedende arbejde.

Interviewundersøgelsen er gennemført af KORA. Den samlede evaluering af ordningen med tvungen opfølgning udarbejdes af Sundhedsstyrelsen, og interviewundersøgelsen indgår i denne evaluering.

Metode

Der er i alt interviewet fire patienter, otte overlæger, elleve sygeplejersker fra behandlingspsykiatrien, og seks personalemedlemmer fra socialpsykiatrien. Det er en svaghed ved undersøgelsen, at kun fire patienter har deltaget.

Interviewundersøgelsen er udført i et tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen, der har stået for rekrutteringen af hovedparten af deltagerne til interviews.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af registreringer i SEI-registret (Statens Serum Instituts Elektroniske Indberetningssystem) indsamlet oplysninger om de første 30 patienter, der frem til 1. juli 2013 har været en del af ordningen med tvungen opfølgning. Sundhedsstyrelsen har sendt patienterne et brev med en anmodning om at deltage i undersøgelsen og en samtykkeerklæring.

Kun ganske få patienter har returneret samtykkeerklæringen og derfor har Sundhedsstyrelsen og KORA efterfølgende haft kontakt med patienternes kontaktpersoner i hospitalspsykiatrien, distriktspsykiatrien og/eller socialpsykiatrien for at følge op på, om der var en mulighed for, at patienterne kunne deltage i et interview. Sundhedsstyrelsen har ligeledes talt med flere patienter for at høre om muligheden for, at de ville stille op til et interview.