Tværsektorielt samarbejde om mennesker med en dobbeltdiagnose

Konklusion

Det gode tværsektorielle samarbejde om behandlingen af mennesker med sindslidelse og misbrug, også kaldet dobbeltdiagnose, er udfordret af kulturelle forskelle blandt de forskellige medarbejdergrupper, der skal samarbejde. Ofte mangler grupperne forståelse for hinandens fagligheder og faglige traditioner og er uenige om, hvem der kender borgeren bedst og dermed ved, hvilken behandling, som bedst imødekommer borgerens behov. 

KORA har, i et samarbejde med projektlederne fra projekt Integreret Indsats, udarbejdet en inspirationsguide, som indeholder en række gode råd om, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem de ansatte i henholdsvis behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen. Målet med guiden er, at borgere med en dobbeltdiagnose skal opleve den tværsektorielle indsats som sammenhængende, og dermed, at konsekvenserne af sindslidelsen og misbruget minimeres.

Guiden tager udgangspunkt i erfaringerne fra metodeudviklingsprojektet Integreret Indsats, gennemført i perioden 2011-2014 med deltagere fra Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Kommune og Egedal Kommune. Projekt Integreret Indsats’ overordnede formål var at sikre og videreudvikle indsatsen over for borgere med sindslidelse og misbrug ved at udvikle metoder til at integrere indsatsen på tværs af regionspsykiatri, misbrugsbehandling og socialpsykiatri.

Anbefalinger

Inspirationsguiden anbefaler, at man adresserer en række kulturelle og tværsektorielle forhold, hvis man vil skabe et fælles værdimæssigt grundlag for det tværsektorielle samarbejde omkring mennesker med en dobbeltdiagnose:

De kulturelle forskelle:

• De kulturelle forskelle og ligheder mellem aktørerne skal tages seriøst og italesættes
• Der skal gives tid og rum til at mødes, lære og reflektere sammen
• Medarbejderne fra de samarbejdende institutioner skal have en egentlig viden om hinanden og om hinandens arbejdsvilkår
• Man skal identificere centrale kulturelle forskelle i synet på de mennesker, der skal hjælpes, og den behandling, de tilbydes
• Skabelse af en fælles forståelses- og referenceramme for arbejdet 

Det tværsektorielle samarbejde:

• Der skal være en struktur, der sikrer, at man mødes tværsektorielt
• Nye medarbejdere i det tværsektorielle samarbejde skal introduceres til den fælles kultur, der er blevet skabt
• Nuværende medarbejdere skal arbejde med at fastholde det gode fokus på den fælles tilgang
• Det er vigtigt at inddrage læger fra psykiatrien og myndighedspersoner fra kommunerne i integrerede teams
• Det er centralt, at der udpeges en eller flere tovholdere i det tværsektorielle samarbejde, så der er nogen, der er forpligtet på samarbejdet
• På sigt skal der være mulighed for, at de forskellige tekniske og informationsbærende systemer understøtter samarbejdet.

Baggrund

I Danmark har der igennem de sidste 10 år været et øget fokus på behandlingen af mennesker med en dobbeltdiagnose. Denne opmærksomhed har ført til et ønske om at udvikle indsatsen for denne særlige gruppe borgere.

Tilbuddet til borgere med dobbeltdiagnoser er opbygget således, at den psykiske lidelse behandles i regionen, mens behandlingen for misbruget og den socialpsykiatriske støtte ligger i den kommunale sektor. Denne sektoropdeling skaber udfordringer i samarbejdet, hvilket kan få vidtrækkende konsekvenser for borgere, der er særligt udsatte og som ofte ikke har ressourcerne til selv at søge den rette hjælp.

Metode

Inspirationsguiden baserer sig på dokumentation af diskussionerne i Kultursporsmøderne, som guidens to forfattere har faciliteret, kortere feltarbejder og forfatternes kendskab til behandlingspsykiatri, socialpsykiatri og misbrugsbehandling mere generelt.