Tværgående akutfunktion mellem Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Sygehus

Baggrund

Forsøgsprojektet Tværgående Akutfunktion er gennemført i samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Syd-vestjysk Sygehus i perioden 2016-2018. Projektets mål var at forebygge og forkorte indlæggelser samt at understøtte sammenhængende forløb med høj kvalitet og tryghed for de borgere, der udredes og behandles på Sydvestjysk Sygehus Akutmodtagelse.

VIVE har evalueret afprøvningen af akutfunktionen via to delundersøgelser. Første delundersøgelse afdækker og beskriver følgende:

• Akutfunktionens organisering og opgaver
• Hvilke overvejelser der ligger til grund for indsatsens organisering
• Oplevede resultater fra borgere og udvalgte fagpersoner.​

Anden delundersøgelse består af et case-kontrolstudie, der undersøger, hvilke effekter og omkostninger der er forbundet med indsatsen.

De to delundersøgelser er gennemført for at understøtte beslutningen om, hvorvidt akutfunktionen skal videre-føres efter forsøgsperioden, samt hvilke justeringer af organisation og opgaver der er relevante.

Resultater

Både fagpersoner og borgere er tilfredse

De involverede fagpersoner oplever den daglige opgavevaretagelse i akutfunktionen samt de nye rutiner og samarbejdsrelationer som velfungerende. De ser akutfunktionen som en kilde til styrket samarbejde, bedre sammenhængende borgerforløb og forebyggelse af (gen)indlæggelser.

Også et stort flertal af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres forløb i akutteamet. Det fremgår af Esbjerg Kommunes borgertilfredsundersøgelse.

Ingen dokumenteret effekt på indlæggelsesmønstre eller omkostninger til sundhedsydelser og hjemmepleje

For indlæggelser samlet set ses ingen signifikante forskelle mellem akutteamgruppen og dens kontrolgruppe. Det samme gælder, når der ses specifikt på forebyggelige indlæggelser, men her er datagrundlaget så småt, at det er vanskeligt at lave valide analyser af udviklingen. Der er således ikke noget, som tyder på, at akutfunk-tionen indfrier målet om at forebygge indlæggelser.

Analyserne af de kommunale omkostninger viser, at akutteamets borgere har et væsentligt og signifikant høje-re forbrug af kommunale ydelser sammenlignet med kontrolgruppen. Dette hænger imidlertid sammen med, at akutteamets borgere også var dyrere end kontrolgruppen forud for indekstidspunktet. Når der tages højde for dette, er der ikke signifikante forskelle, som indikerer, at tilknytning til at akutteamet er forbundet med ændrede omkostninger til syge- og hjemmepleje.

Den overordnede konklusion er derfor, at der ikke kan påvises nogle signifikante negative eller positive effekter på indlæggelsesmønstre eller omkostninger til sundhedsydelser og hjemmepleje af indførelsen af den tvær-gående akutfunktion i Esbjerg Kommune. Evalueringen af akutfunktionen skriver sig derved ind i en række tidligere forsøg med lignende udfald, som illustrerer, at det generelt er vanskeligt for kommunerne at forebygge indlæggelser – særligt når det drejer sig om svækkede ældre borgere.

Metode

Undersøgelsen af akutfunktionens organisering, udvikling og oplevede resultater er udarbejdet med afsæt i observation, interview og skriftligt materiale fra projektet. Case-kontrolstudiet er baseret på en registerbaseret før-/efter-analyse af brugen af og omkostninger ved forskellige sundhedsrelaterede ydelser.