Tryghed og trivsel i udsatte boligområder
Udgivelsens forfattere:
- Gunvor Christensen
- Mette Lunde Christensen
- Line Mehlsen
- Morten Holm Enemark
- Vibeke Jakobsen
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Landsbyggefonden har i perioden 2015-18 uddelt cirka 870 millioner kroner til udsatte boligområder, som er blevet brugt til boligsociale indsatser og huslejestøtte. Dette er sket på baggrund af en boligaftale, der blev indgået i 2014 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Formålet med den boligsociale indsats har været at understøtte en positiv og tryg udvikling gennem forebyggende indsatser, der kombinerer fysiske, sociale og kriminalitetsforebyggende indsatser.
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, har stået for evalueringen af de boligsociale indsatser, som blev igangsat af Landsbyggefondens 2015-18-midler. Evalueringen blev sat i gang i efteråret 2017 og afsluttes i 2022. Formålet med evalueringen er at få mere viden om de boligsociale aktiviteters bidrag til:
- At skabe brud med negativ social arv, herunder at styrke uddannelse og beskæftigelse, at forebygge kriminalitet hos børn og unge samt at øge trivsel i udsatte familier
- At øge tryghed og trivsel, herunder oplevet tryghed, sammenhængskraft og handlekraft i boligområderne
- At styrke strategisk styring og udvikling, herunder entydig ledelse, udvikling og fremdrift i udsatte boligområder samt samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer på strategisk og praktisk niveau.
Denne rapport forholder sig til det midterste punkt og beskriver den aktuelle trygheds- og trivselssituation i udsatte boligområder, og hvordan der boligsocialt arbejdes med tryghed og trivsel. Resultaterne bygger på en stor undersøgelse blandt 66 boligsociale helhedsplaner, der har fået finansieret boligsociale indsatser af Landsbyggefondens 2015-18-midler.
Resultater
- Der er en generel høj tryghed og trivsel i de udsatte boligområder
7 ud af 10 beboere i de udsatte boligområder oplever, at de er trygge i deres boligområde. Dette er lavere end andelen i befolkningen, hvor 9 ud af 10 beboere er trygge i deres boligområde. Denne forskel hænger blandt andet sammen med, at der er en større social udsathed i de udsatte boligområder, og socialt udsatte beboere trives ofte dårligere og føler sig mindre trygge. - Beboere i ghettoområder føler sig ikke nødvendigvis mere utrygge
I de boligområder, der er på ghettolisterne med resten af de udsatte områder, ses der ikke et klart mønster af, at beboerne i de såkaldte ghettoområder oplever mindre tryghed og trivsel end beboere i andre udsatte områder. For halvdelen af spørgsmålene i tryghedsundersøgelsen er der slet ingen forskel på de såkaldte ghettoområder og resten af områderne. For den anden halvdel af spørgsmålene ligger de såkaldte ghettoområder højere på en tredjedel af spørgsmålene.
- Tryghed og trivsel er et komplekst fænomen
I undersøgelsen er tryghed og trivsel undersøgt ud fra seks dimensioner: Oplevet tryghed, social sammenhængskraft, kollektiv handlekraft, tillid, tilfredshed og livskvalitet. Der er sammenhænge mellem disse dimensioner, men der er dog ikke tale om stærke sammenhænge. Det vil sige, at afledte effekter af at arbejde målrettet med eksempelvis oplevet tryghed er meget få i forhold til eksempelvis tillid. Boligsocialt er man således nødt til at arbejde målrettet med de dimensioner af tryghed og trivsel, der lokalt er udfordringer med.
- Forskelle på niveauer af tryghed og trivsel kan i højere grad forklares af beboernes individuelle forskelle end af boligområderne
Tryghed og trivsel varierer hovedsageligt mellem beboere, uanset hvilket område de bor i, og kun en lille del af forskellene i tryghed og trivsel kan forklares af forskelle mellem områderne. Det vil sige, at selvom omfanget af tryghed og trivsel er forskelligt fra boligområde til boligområde, så er forskellene små. De forskelle, der er, kan skyldes mange forskellige forhold som for eksempel boligområdernes fysiske udtryk, lokale udfordringer med tryghed, mediernes omtale med videre. Men primært er oplevelse med tryghed og trivsel drevet af de individuelle forskelle. Beboere med en lavere grad af tryghed og trivsel er typisk beboere uden uddannelse eller beskæftigelse, mens beboere, der har en højere grad af tryghed og trivsel, typisk er beboere med ikke-vestlig baggrund, ældre og børnefamilier.
Disse resultater understreger vigtigheden af, at det boligsociale trygheds- og trivselsarbejde både har fokus på beboerne og på boligområder, men i videre udstrækning på beboerne end på boligområderne som helhed.
- Fortællinger om utryghed bidrager til at fastholde en utryghed
I de udsatte boligområder er der stærke fortællinger om tryghed og utryghed – både blandt beboere, boligsociale medarbejdere, professionelle samarbejdspartnere og det omgivende samfund. Det er fortællinger, som beboerne i områderne har svært ved at glemme. En utryghedsskabende episode som et overfald, et tyveri eller en bilafbrænding kan derfor præge beboernes aktuelle tryghedsoplevelse af boligområdet, selvom episoden fandt sted for flere år siden. - Konkrete aktiviteter og den boligsociale organisering øger trivsel og tryghed
Konkrete aktiviteter som for eksempel lokale arrangementer, caféer og bestyrelsesarbejde bidrager til at øge tryghed og trivsel blandt beboerne i udsatte områder. Boligsociale indsatser kan derfor med fordel bygge på konkrete aktiviteter, der har til formål at styrke trygheden, den sociale sammenhængskraft og tilfredsheden med at bo i området. Da de udsatte områder er forskellige, bør det prioriteres lokalt, hvilke aktiviteter det er vigtigst at arbejde med. Den boligsociale indsats bidrager også til at øge tryghed og trivsel i kraft af den organisatoriske ramme og de konkrete samarbejdsaktører. Det sker gennem vidensdeling, koordinering af indsatser samt brobygning mellem de boligsociale aktiviteter og aktiviteter i kommunalt regi.
I rapporten eller hæftet om undersøgelsen kan du få uddybet punkterne ovenover og læse om flere resultater.
Metode
I 2018 gennemførte VIVE en spørgeskemaundersøgelse om tryghed i cirka 400 boligafdelinger, der har modtaget støtte fra Landsbyggefondens 2015-18-midler. Undersøgelsen blev sideløbende gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Der er en svarprocent på 38,4 procent i de udsatte boligområder, hvor 10.473 beboere har svaret på spørgeskemaet.
Spørgsmålene i undersøgelsen spørger ind til en række forskellige forhold, der er relateret til oplevelsen af tryghed, social sammenhængskraft, kollektiv handlekraft, tillid, tilfredshed med boligområdet og livskvalitet generelt.
Svarene fra spørgeskemaundersøgelsen er udbygget med registerdata om beboerne som for eksempel køn, alder, familiestatus, etnicitet, uddannelse, beskæftigelse, sigtelser og misbrug. Vi har også data om hærværk og anden kriminalitet begået i boligområdet. Sidst, men ikke mindst, har vi lavet 60 forskningsinterview med beboere, boligsociale medarbejdere og samarbejdspartnere i fire udvalgte boligområder.
Disse data gør det muligt at give en status på den aktuelle trygheds- og trivselssituation i udsatte boligområder.
I 2021 gennemføres tryghedsundersøgelsen igen, hvor både de samme beboere, som deltog i den første runde, og nye beboere indgår. Det giver muligheden for at se på udviklingen i tryghed og trivsel.
Undersøgelsen ser på tryghed og trivsel ud fra disse seks dimensioner:
- Oplevet tryghed
- Social sammenhængskraft
- Kollektiv handlekraft
- Tillid
- Tilfredshed med boligområdet
- Livskvalitet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
LandsbyggefondenSamarbejdspartnere
SBiUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd