Tilskudsmedicin

VIVE har tidligere fundet, at stigningen i de danske sundhedsudgifter de seneste 15 år primært kan henføres til et øget forbrug for gruppen mellem 75 og 85 år. De tidligere analyser har ikke inkluderet forbruget af tilskudsmedicin. Dette rådes der bod på i denne analyse. Analysen af tilskudsmedicin genfinder, at der er et accelererende forbrug, især for de ældste generationer, men mønsteret er mindre entydigt end for de øvrige regionale sundhedsudgifter.

I den internationale sundhedsøkonomiske videnskabelige litteratur har det været diskuteret, hvad der driver sundhedsudgifterne i vejret. Nogle har peget på, at sundhedsudgifterne især er koncentreret om de sidste leveår, og at en stigende levetid derfor ikke vil medføre stigende sundhedsudgifter i sig selv, da udgifterne dermed blot udskydes. Det betegnes som ”sund aldring”. Andre har påpeget, at især ældre aldersgrupper får sundhedsudgifterne til at stige.

På opdrag af Danske Regioner har VIVE lavet en analyse af, hvad der driver omkostningerne og forbruget af tilskudsmedicin. Analysen konkluderer, at regionernes omkostninger til tilskudsmedicin er faldet fra 2002 til 2020, men at der er et signifikant mindre fald i omkostningerne til tilskudsmedicin for den ældste aldersgruppe set i forhold til de øvrige aldersgrupper. Dette indikerer, at en simpel demografimodel næppe kan bruges til at fremskrive behovet for finansiering af omkostningerne til tilskudsmedicin, da væksten i sundhedsudgifter ikke er jævnt fordelt blandt de forskellige aldersgrupper. Den fundne tendens for tilskudsmedicin er dog i absolut størrelse mindre for tilskudsmedicin end i analysen af de øvrige regionale sundhedsomkostninger.

Når vi ser på forbruget målt på DDD (Defineret DøgnDosis) i stedet for omkostninger, er billedet mere uklart. Her er væksten primært sket i gruppen mellem 60 og 70 år, mens forbruget har ligget relativt stabilt for de ældste aldersgrupper.

Generelt er analysen udfordret af, at få, relativt dyre produkter fylder forholdsvist meget i den samlede omsætning, og at analysens resultater er meget følsomme over for enkeltprodukters patentudløb. Derfor bør der udvises forsigtighed i forhold til at bruge den historiske omkostningsudvikling til at forudsige de fremtidige udgifter på dette marked, da det på baggrund af registerdata ikke er muligt at forudsige, hvornår nye produkter bliver introduceret på markedet, og hvornår og hvordan eksisterende produkter bliver konkurrenceudsat.

Metode

Analysen er baseret på registerdata.