Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Det er regeringens mål, at 60% af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse. Og her er vore professionsbacheloruddannelser vigtige, idet omkring en tredjedel af alle studerende på videregående uddannelser er i gang med en professionsbacheloruddannelse. Projektet omfatter en lang række delanalyser og anvender såvel kvantitative som kvalitative metoder. Resultaterne som fremlægges i denne rapport bygger på beskrivende statistiske analyser af registerdata fra Danmarks Statistik.

Undersøgelsens problemstillinger og tilrettelæggelse

Som i brobygningsprojektet som helhed, er der også i denne rapport fokus på fire uddannelser: pædagoger, sygeplejersker, lærere og ingeniører/bygningskonstruktører.

Formålet har været at belyse, hvad der karakteriserer, de studerende der går i gang, og de studerende der falder fra på de udvalgte professionsbacheloruddannelser, med hensyn til demografi (alder, køn, civilstand, etnicitet, børn), med hensyn til uddannelseshistorik (uddannelsesbaggrund, karakterer fra gymnasial uddannelse, tidligere påbegyndt uddannelse) og med hensyn til social baggrund (forældres uddannelse og indkomst samt familietype).

Dernæst belyses det, om det er bestemte typer af nyuddannede pædagoger, sygeplejersker, lærere og ingeniører/bygningskonstruktører, der får beskæftigelse inden for professionens primære brancher. Hvilken rolle spiller de demografiske faktorer, de studerende uddannelseshistorik og deres sociale baggrund?

Analyserne har skullet give input til de kvalitative studier på udvalgte uddannelsesinstitutioner, i form af viden om, hvad der karakteriserer de studerende på de fire fokusuddannelser. Resultaterne er derfor løbende givet videre undervejs og på tidspunktet for denne proces, var de senest opnåelige registerdata fra Danmarks Statistik fra 2008.

Undersøgelsen er tilrettelagt således, at vi ser på tilgangen til professionsuddannelserne i perioden fra 2000 til 2007, mens de færdiguddannedes beskæftigelsesstatus vedrører 2008. Med denne afgrænsning omfatter data ikke perioden, efter den økonomiske krise satte ind. Men da Danmarks Statistik først kan offentliggøre data med typisk to års forsinkelse, ville det være begrænset, hvad der kunne opnås af oplysninger, som ville kunne henføres til den økonomiske krises gennemslag.

Det er vores antagelse, at mange af forskellene mellem uddannelserne med hensyn til sammensætningen af de studerende næppe har ændret sig meget som følge af den ændrede konjunktur. Den øgede motivation for uddannelse i form af øget søgning, som vi har set de seneste år, betyder således, at flere ressourcestærke unge har søgt ind på vore professionsbacheloruddannelser, og at unge, som ellers var mere interesseret i et job efter afsluttet, men middelmådig studentereksamen, alligevel har valgt at gå i gang.

Tilgang og fastholdelse

På en lang række områder kan der iagttages forskelle i, hvilke karakteristika med hensyn til demografi, uddannelseshistorik og social baggrund, der kendetegner de studerende, der går i gang på vore fire fokusuddannelser.

Alder

Pædagogerne er forholdsvis gamle med en gennemsnitsalder på 26 år. Alderen er dog faldet siden 2000, hvor den var knap 29 år. Den overgås kun af bygningskonstruktørerne med en gennemsnitsalder på knap 27 år. Ingeniørernes gennemsnitsalder ved start på uddannelsen er den laveste på knap 23 år. For lærere og sygeplejersker ligger gennemsnitsalderen på knap 25 år.

Den høje alder, for mange af dem der påbegynder en professionsbacheloruddannelse, kan skyldes, at de studerende på nogle af uddannelserne, fx konstruktøruddannelsen, inden start har gennemført en anden uddannelse, her en erhvervsfaglig uddannelse som fx tømrer, jf. nedenfor, eller at de har haft påbegyndt en videregående uddannelse, som eventuelt er afbrudt inden start. Det gælder fx lærerne.

Køn, etnicitet, civilstatus og børn

Kvinderne er i overtal på sygeplejerskeuddannelsen (94%), på pædagoguddannelsen (77%) og på læreruddannelsen (65%) og i undertal på bygningskonstruktøruddannelsen (16%) og på ingeniøruddannelserne (22%). Når vi ser på risikoen for frafald, viser det sig, alt andet lige, at den er størst for det køn, der er i klart mindretal på en given uddannelse: mændene falder i højere grad fra på de kvindedominerede uddannelser, mens kvinder falder fra på de mandsdominerede uddannelser.

Andelen af studerende med anden etnisk baggrund end dansk varierer ikke meget mellem vore fokusuddannelser (mellem 7 og 6%), dog undtaget ingeniøruddannelsen, hvor ca. 15% har anden etnisk baggrund end dansk. Og har man det, da er risikoen for at falde fra – alt andet lige – større, end hvis den studerende har etnisk dansk oprindelse.

Samboende studerende er der færrest af på ingeniøruddannelserne, hvor aldersgennemsnittet som sagt også er lavest. Og det viser sig på tværs af uddannelser, at chancen for at gennemføre er større, hvis den studerende er samboende. Det tilsvarende og sammenhængende resultat ser vi med hensyn til det at have børn.

Uddannelseshistorik

Mellem fokusuddannelserne ses betydelige forskelle med hensyn til de studerendes uddannelsesbaggrund. Ca. 17% af de studerende, der gik i gang med en pædagoguddannelse, havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. I 2000 var det væsentligt højere, nemlig godt 22%. På de øvrige uddannelser svinger andelen med kun grundskolen som højeste fuldførte uddannelse mellem godt 2 og 6%. På tværs af uddannelser ser vi, at de der alene har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, har en større risiko for at falde fra.

Godt 80% på læreruddannelsen og ingeniøruddannelsen har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Denne andel er væsentlig lavere blandt de pædagogstuderende (26%) og hos bygningskonstruktørerne (49%), hvor mange blandt sidstnævnte til gengæld har en gennemført erhvervsfaglig uddannelse bag sig. Men sammenlignet med tidligere (2000) påbegynder markant flere i dag en professionsbacheloruddannelse med en gymnasial uddannelsesbaggrund.

Også med hensyn til karakterer fra de studerendes gymnasiale uddannelse, ses betydelige forskelle mellem vore fokusuddannelser. Knap 19%, af dem der startede på en pædagoguddannelse, havde et karaktergennemsnit på under 4. På læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, bygningskonstruktøruddannelsen og blandt de ingeniørstuderende var tallet henholdsvis 16, 17, 11 og 7%. Over tid er denne andel steget. I 2000 var andelen med et karaktergennemsnit på under 4 12% for pædagogerne, 9% for de nye lærerstuderende, 16% blandt dem der startede på sygeplejerskeuddannelsen, 6% blandt bygningskonstruktører og ingeniører.

Tendensen til, at væsentlig flere med et lavt karaktergennemsnit starter på en professionsbacheloruddannelsen, gælder således generelt. Dog undtaget sygeplejerskerne, hvor andelen også i 2000 var forholdsvis høj, og ingeniørerne, hvor niveauet er forholdsvis lavt både i 2000 og i 2007. Med den stigende søgning de seneste år, må det generelt forventes, at andelen med lave karakterer er mindsket.

Chancen for at gennemføre den påbegyndte uddannelse øges i takt med karaktererne, dog med aftagende betydning. På nogle uddannelser har studerende med de højeste karakterer endog en forhøjet risiko for at droppe ud, formodentlig fordi de vælger en anden uddannelse, fx en lang videregående uddannelse.

Social baggrund

De studerendes sociale baggrund varierer mellem vore fokusuddannelser. Men den betyder ikke meget for risikoen for at falde fra, når der er taget højde for andre baggrundsforhold, først og fremmest karakterer, der hænger meget sammen med elevernes sociale baggrund. Kun er der grund til at fremhæve, at de studerende der boede sammen med deres forældre som 18-årige, har større chance for at gennemføre, sammenlignet med dem der ikke gjorde det.

I takt med at uddannelsesniveauet i samfundet er steget, ser vi også, at flere af dem der i 2007 starter på en professionsbacheloruddannelse inden for de enkelte fokusuddannelser, har forældre med en mellemlang (herunder professionsbacheloruddannelserne) eller lang videregående uddannelse. Blandt dem der påbegyndte pædagoguddannelsen i 2007, havde 25% forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I 2000 var dette tal blot 17. Blandt lærerne er der sket en stigning fra 36 til 40%. For sygeplejerskerne er tallene henholdsvis 27 til 31%. For bygningskonstruktørerne er de tilsvarende tal 25 og 33%, mens de for ingeniørerne er steget fra 40 til 45%.

Når vi ser på, hvor mange af de nystartede der havde forældre med kun grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, har denne andel ikke ændret sig over tid for pædagogerne og lærerne, hvor den er henholdsvis 16 og 11%. På de øvrige fokusuddannelser ses et svagt fald. Men som sagt spiller bl.a. forældres uddannelsesniveau ikke nogen nævneværdig rolle for risikoen for at falde fra, når der er taget højde for bl.a. de studerendes karakterer fra gymnasiet.

De nyuddannedes beskæftigelse

Om de nyuddannede får beskæftigelse i de erhverv, deres professionsuddannelser retter sig mod, har interesse i forhold til forventningerne om, at der på en række af professionernes arbejdsmarkeder, vil opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi har derfor belyst, hvilke faktorer der har betydning for de nyuddannedes chance for få job inden for deres profession. Afgrænsningen af at være nyuddannet og være i beskæftigelse har vi foretaget således: som minimum skal man have været nyuddannet i et år for at indgå og samtidig have opnået arbejde inden for en periode på maksimum to år efter afslutningen af uddannelsen.

Vi har valgt at se på, hvordan de nyuddannede fordeler sig på tre grupper af arbejdsmarkedstilknytning: ”professionsbrancher”, ”øvrige brancher” samt ”ikke beskæftigede”. Målet har været at karakterisere dem som får job inden for deres professionsbranche, hvem der får job uden for deres professionsbranche, og hvem der ikke er beskæftiget.

Pædagogerne

Når man ser samlet på de nyuddannede pædagoger, ses, at de mandlige pædagoger i højere grad er i beskæftigelse og beskæftiget inden for øvrige brancher i forhold til professionens primære brancher, sammenlignet med de kvindelige nyuddannede pædagoger. Den samme tendens gør sig gældende med hensyn til alder, hvor det særligt er de lidt ældre nyuddannede, der er i beskæftigelse og er beskæftiget inden for øvrige brancher, sammenlignet med de yngre nyuddannede. At være i et fast forhold synes at være positivt i forhold til om de nyuddannede ender i professionens primære branche og for at være beskæftiget. Når der udelukkende fokuseres på, om de nyuddannede er i beskæftigelse eller ej, spiller det at have børn samt det at have en anden oprindelse end dansk også ind, på den måde at personer med disse karakteristika har større sandsynlighed for at stå uden for beskæftigelse.

Lærerne

Når vi ser på lærerne, så minder de i første omgang ret meget om pædagogerne. Det at være mand øger således chancen for både at være i beskæftigelse samt at være beskæftiget i professionens øvrige brancher. At være i fast forhold har også for de nyuddannede lærere den effekt, at sandsynligheden for at være beskæftiget, og beskæftiget inden for de primære brancher stiger. Hvis de nyuddannede har børn, er der derimod mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse, men til gengæld er dem, der er i beskæftigelse, i højere grad ansat i primære brancher. For lærernes vedkommende gør alder sig kun gældende i forhold til, om de nyuddannede ender i de primære brancher eller øvrige brancher. Således har de lidt ældre nyuddannede større sandsynlighed for at ende i øvrige brancher.

Sygeplejerskerne

Langt flere mandlige end kvindelige sygeplejersker opnår beskæftigelse i øvrige brancher. De nyuddannede mandlige sygeplejersker søger altså i mindre grad de mere traditionelle sygeplejerskejob på fx hospitaler og hos praktiserende læger. Nyuddannede sygeplejersker i faste forhold søger i højere grad mod professionens primære brancher, sammenlignet med dem, der ikke lever i et parforhold. Alder har som hos øvrige professionsuddannede den modsatte effekt, således at jo ældre den nyuddannede er, desto større er chancen for at være beskæftiget i øvrige brancher. Når der derimod ses på, om de nyuddannede står uden beskæftigelse, så er det meget udslagsgivende, hvorvidt man har børn eller ej. Personer uden børn har således en større sandsynlighed for at være i beskæftigelse end personer med børn. Endelig spiller det at have dansk oprindelse også ind, således at etniske danskere, har en langt større sandsynlighed for at være i beskæftigelse.

Bygningskonstruktørerne

Bygningskonstruktørerne synes generelt at være en broget flok, idet der ikke er helt så mange af de inddragede forhold, der kan påvises at have betydning for, om de nyuddannede er i beskæftigelse efter endt uddannelse, og hvor de i givet fald er beskæftiget henne. For bygningskonstruktørerne er det sådan, at den nyuddannede mand i højere grad søger mod professionens primære brancher, hvor det altså var det stik modsatte for de andre professionsuddannede, hvor et flertal er kvinder. Når vi ser på gruppen, der ikke er i beskæftigelse, så stiger sandsynligheden for at ende i denne gruppe, såfremt man er single, og hvis man har en anden oprindelse end dansk.

Ingeniørerne

Da de nyuddannede ingeniører spreder sig ud i næsten alle brancher, ser vi alene på, om de er beskæftiget eller ej. Derimod ses således ikke på, i hvilke brancher de er beskæftiget. For de nyuddannede ingeniører gælder, som vi ser for øvrige uddannelsesretninger, at det at være i et fast forhold, øger chancen for at være i beskæftigelse efter endt uddannelse. Således er singler overrepræsenteret i gruppen, der ikke er i beskæftigelse.

Med hensyn til etnicitet ses også samme tendens som for de øvrige uddannelsesretninger: Personer med anden etnisk baggrund end dansk er overrepræsenteret i gruppen, der ikke er i beskæftigelse. Selv om ”kun” ca. 9% af de nyuddannede ingeniører har anden etnisk baggrund end dansk, er det hele 17% af dem, der er uden arbejde. En markant forskel, som i forhold til den fremtidige efterspørgsel efter ingeniører, må anses for at være uheldig, og en tendens, som gjorde sig gældende i en højkonjunktur og derfor må antages at være forstærket under den nuværende lavkonjunktur.

Blandt de nyuddannede ingeniører er der i gruppen af ikke beskæftigede en lille overvægt af personer med børn. Trods mandedominansen blandt ingeniørerne skyldes denne tendens formodentligt, jf. ovenfor, at en hel del af de ikke beskæftigede, er på barsel.