Tidlige tegn på æresrelaterede konflikter
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Arbejdsmarked, Socialområdet, Børn, unge og familie
Hvis borgere med etnisk minoritetsbaggrund udsættes for trusler eller vold i familien, kan de søge hjælp i et RED Safehouse, som er et krisecenter for personer, der udsættes for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Langt hovedparten af de personer, der indskrives på centrene, er yngre kvinder, der stammer fra lande i primært Mellemøsten eller Nordafrika – de såkaldte MENAPT-lande.
Der har indtil denne rapport været begrænset viden om, hvad der karakteriserer kvinder, der udsættes for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Denne rapport, som er finansieret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, forsøger at udfylde dette videnshul ved at sammenligne kvinder, der har været indskrevet på et RED Safehouse, med andre kvinder, der er indvandret eller er efterkommere af indvandrere fra de samme lande som de indskrevne.
Resultater
Færre ressourcer og mere socialt udsathed
Undersøgelsen viser, at kvinder, der indskrives på et RED Safehouse, har færre ressourcer og er mere socialt udsatte end jævnaldrende kvinder med baggrund i de samme lande som de indskrevne. Før indskrivningen er færre i gang med en uddannelse, flere lever husstande med meget lav indkomst, flere har haft kontakt med psykiatrien, flere er sigtet for kriminalitet, og flere har selv været ofre for kriminalitet.
Forældre til indskrevne er mere udsatte
Forældrene til de indskrevne er i højere grad skilte og har færre uddannelsesmæssige ressourcer samt mere begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet end andre forældre til unge minoritetskvinder fra MENAPT-lande. De indskrevne kvinders forældre har i større udstrækning haft kontakt til psykiatrien og har oftere været sigtet og/eller dømt for kriminalitet.
Flere forebyggende foranstaltninger og anbringelser
Derudover viser undersøgelsen, at de indskrevne kvinder og deres søskende i højere grad har modtaget forebyggende foranstaltninger og/eller har været anbragt uden for hjemmet i løbet af deres opvækst. En del af familierne har således været i kontakt med de sociale myndigheder inden opholdet på et RED Safehouse.
Fald i uddannelse efter ophold
De indskrevne kvinder er i højere grad i beskæftigelse to år efter opholdet på et RED Safehouse sammenlignet med året før opholdet. Dog falder samtidig andelen, der er i uddannelse, da en del af de indskrevne er unge, der gik i 9. eller 10. klasse året før opholdet på et RED Safehouse, og som ikke er kommet i gang med uddannelse eller beskæftigelse to år efter opholdet. Samlet set falder andelen, der er i beskæftigelse eller uddannelse derfor efter opholdet. Dette kan dog ikke sammenkædes med RED-opholdet, men skyldes formentlig andre omstændigheder.
Metode
Rapporten anvender registerdata om alle beboere (n = 913) indskrevet på et RED Safehouse i perioden 2005-2019.
Data om personer indskrevet på et RED Safehouse er koblet med en række registeroplysninger om demografi, socioøkonomi, psykiatri, kriminalitet og sociale foranstaltninger – både for de indskrevne selv, deres forældre og deres søskende. Imidlertid kan kun 848 af personerne i RED-registeret matches med oplysninger i andre registre. Via disse registerdata ser vi på de indskrevnes situation, da de var 14 og 20 år, samt deres situation et år før samt henholdsvis et og to år efter indskrivningen.
Dele af undersøgelsen har et særligt fokus på kvinder, der stammer fra såkaldte MENAPT-lande (primært mellemøstlige og nordafrikanske lande), da netop disse kvinder har en høj sandsynlighed for indskrivning på et RED Ssafehouse. Undersøgelsen fokuserer i mindre grad på mænd, da datamaterialet på mændene er relativt lille (n = 109).
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Styrelsen for International Rekruttering og IntegrationUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd