The importance of workplace accommodation for cancer survivors – The role of flexible work schedules and psychological help in returning to work

Et stigende antal personer rammes af kræft. Ud over at skulle kæmpe med sygdommen, så svækker kræftdiagnosen også ofte personernes tilknytning til arbejdsmarkedet. På nuværende tidspunkt er der dog kun sparsom viden om, hvordan man kan øge kræftramtes tilknytning til arbejdsmarkedet under og efter behandling. Denne videnskabelige artikel belyser, hvorvidt et tilbud om et fleksibelt arbejdsskema samt psykologhjælp øger sandsynligheden for, at bryst-, kolon- og modermærke-kræftramte er i beskæftigelse tre år efter, de fik stillet deres kræftdiagnose.

Resultater

Fleksible arbejdsforhold hjælper kræftramte tilbage på job

Sandsynligheden for, at kræftramte er i job, tre år efter de har fået stillet deres kræftdiagnose, er højere for patienter, der tilbydes et fleksibelt arbejdsskema, end for patienter, der ikke tilbydes et fleksibelt skema. Et fleksibelt arbejdsskema kan for eksempel være muligheden for at arbejde mere hjemme eller selv strukturere sin arbejdstid. Resultaterne varierer dog på tværs af kræfttyper. For mens bryst- og kolonkræftramte har en højere sandsynlighed for at vende tilbage, hvis de tilbydes et fleksibelt skema, så ser det ikke ud til, at modermærkekræftramte har gavn af et fleksibelt skema.

Kort uddannede med kræft høster flest gevinster ved fleksibilitet

Effekterne af et fleksibelt skema varierer også på tværs af arbejdsevne og uddannelsesniveau. Kræftramte med en lav arbejdsevne eller et kort uddannelsesniveau har nemlig langt mere gavn af et fleksibelt skema end kræftramte med en høj arbejdsevne under kræftbehandlingen eller et højt uddannelsesniveau. Dette skyldes formentlig, at de job, der varetages af kort uddannede, ofte er meget ufleksible, mens højt uddannede i større grad har mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejde. Forskellene viser sig også ved, at psykologhjælp kun ser ud til at have en effekt på arbejdsmarkedstilknytningen for kræftramte med en erhvervsfaglig uddannelse.

Konklusion

Studiet viser, at fleksible arbejdsforhold kan være et vigtigt redskab til at øge arbejdsmarkedstilknytningen blandt kræftdiagnosticerede. Men da der er stor forskel på, hvor stor gavn kræftramte har af et fleksibelt arbejdsskema, så er det vigtigt for arbejdsgiverne at vide, hvilke ansatte der har mest brug for et fleksibelt skema – herunder kræftramte med lave uddannelsesniveauer, hvis jobs ofte er præget af en lav grad af fleksibilitet, samt kræftramte med en lav arbejdsevne under kræftforløbet. På den lidt større bane peger undersøgelsens resultater også på at arbejde hen imod fælles løsninger mellem arbejdsmarkedets partnere, så afhjælpende tiltag på arbejdspladser generelt bliver mere almindelige og i størst mulig grad tilgængelig for alle.

Metode

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema udsendt til alle 30-60 årige bryst-, kolon- og modermærkekræftramte danskere i perioden 2006 til 2008, hvoraf der var en svarrate på 75 procent. I alt svarede 3.285 personer på spørgeskemaet. Derefter er spørgeskemadata koblet med registerdata for at følge patienternes arbejdsmarkedstilknytning tre år efter.

Samarbejde

Artiklen er skrevet i samarbejde med professor Jacob Ladenburg, DTU Management Institut for Teknologi, Økonomi og Ledelse (tidligere ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed), forskningsleder Eskil Heinesen, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, og seniorforsker Christophe Kolodziejczyk, Danmarks Statistik (tidligere VIVE).