Tegn på alkoholproblemer i børnefamilier

Baggrund

Københavns Kommunes Center for Sundhed har ønsket et vidensbaseret grundlag for at udarbejde et hjælperedskab til at sikre, at børn og unge fra hjem med alkohol- og andre rusmiddelproblemer spottes tidligere end i dag. De har derfor bedt SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om at udarbejde denne undersøgelse om tegn på alkoholproblemer og om, hvordan man i en kommunal kontekst kan opspore og hjælpe familier med alkoholproblemer. Formålet er at understøtte en tidligere og bedre hjælp til børn og familier med alkoholproblemer. Indsatsen skal ses som et led i Københavns Kommunes nye sundhedspolitik Nyd livet københavner, der blandt andet har særlig fokus på at bryde tabuet om alkohol.

Tegn på alkoholproblemer i en familie kan ofte være svære at opdage. Dels udviser børn, der belastes af et alkoholproblem i familien, mange af de samme symptomer som børn, der belastes af andre problemer i hjemmet, og det kan derfor være svært at vide, om det specifikt er alkoholproblemer, der ligger bag barnets mistrivsel (Sundhedsstyrelsen, 2015). Dels påvirkes børn på forskellige måder og reagerer forskelligt på samme bagvedliggende problem. Barnets reaktion er afgørende for, hvor svært det er at spotte problemet (Clausen, 2015). Samtidig spiller en række faktorer vedrørende familien ind, herunder om begge forældre drikker, om forældrene er skilt, hvor barnet bor, om der er søskende, og hvor gammelt barnet er (Christensen, 1994). Det er også relevant, hvor omfattende alkoholproblemet er, og om barnet også udsættes for overgreb.

Hvis det kun er den ene forælder, der har et alkoholproblem, kan det sommetider være svært at aflæse hos barnet, hvis den anden forælder er velfungerende (Rewitz, 2009). Dertil er der stor variation i alkoholproblemets omfang, varighed og grad af forældreevne i den enkelte familie (Højland, Malmgren & Guttorm, 2011).

Da alkoholproblemer er et tabubelagt område, vil mange forældre forsøge at skjule deres alkoholforbrug og være tilbageholdende med at søge hjælp i frygt for konsekvenserne og for at blive stemplet, hvilket gør det særlig svært at opdage og hjælpe de berørte børn (Clausen, 2015; Niss m.fl., 2015). Børn i alkoholramte familier vil oftest være loyale over for deres forældre og derfor holde misbruget skjult. Børns loyalitet bunder i en blanding af kærlighed og afhængighed (Clausen, 2015; Niss m.fl., 2015; Rewitz, 2009) samt en frygt for konsekvenserne, hvis forældrenes alkoholproblem bliver opdaget, fx at børnene bliver fjernet fra hjemmet (Nielsen, 2009).

Dertil kommer, at mange fagpersoners kontakt med forældrene ikke er særlig stor. I en undersøgelse foretaget af SFI giver adspurgte frontmedarbejdere udtryk for, at det i sig selv er en konkret barriere for at opdage alkoholproblemer, at de har begrænset kontakt til forældrene (Niss m.fl., 2015).

En undersøgelse blandt børn af misbrugere foretaget af TUBA2 viser, at over halvdelen af de adspurgte ville have ønsket, at voksne havde spurgt mere ind til dem i barndommen. Derudover mener 57 pct. af de adspurgte, at forældrenes alkoholmisbrug kunne have været opdaget, hvis lærere, pædagoger og andre voksne var bedre uddannet i at opspore alkoholproblemer i hjemmet (TUBA, 2015a). Kun 8 pct. af de unge, der er tilknyttet TUBA, har i løbet af deres barndom talt med en lærer eller en pædagog om alkoholproblemerne i deres familie, og kun 5 pct. har talt med nogen fra en offentlig myndighed (TUBA, 2011). Samtidig ved vi, at der i gennemsnit går 10 år, inden en københavner kommer i behandling for et alkoholmisbrug. Både lærere og pædagoger i København efterspørger derfor mere viden om og redskaber til, hvordan man spotter børn i alkoholfamilier og herefter bryder tabuet og overskrider grænsen til privatsfæren (Københavns Kommune, 2014; Niss m.fl., 2015). Formålet med denne undersøgelse er at samle eksisterende litteratur og viden om, hvilke tegn man skal være opmærksom på hos børn og forældre i familier med alkoholproblemer. Derudover gennemgår vi, hvilke muligheder der er for at opspore og hjælpe familierne i en kommunal kontekst.