Systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen

Systematik i det faglige arbejde i ældreplejen har betydning for kvaliteten af den pleje og omsorg, som ældre borgere modtager. Tidligere undersøgelser har vist et behov for systematisk fokus på værdighed for at udvikle ældreplejen. På den baggrund har Videnscenter for værdig ældrepleje ønsket at få undersøgt systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen.

Denne rapport formidler resultaterne af en undersøgelse om, hvordan ledere og medarbejdere i praksis arbejder systematisk med værdighed i ældreplejen. Systematik skal i denne forbindelses forstås som, når man arbejder på en på forhånd fælles fastlagt og struktureret måde i leder- og medarbejdergruppen, mens værdighed omhandler borgeres livskvalitet og selvbestemmelse.

Undersøgelsen bygger på både spørgeskemaer til ledere i hjemmepleje og plejehjem samt feltstudier på henholdsvis et kommunalt plejehjem, et privat plejehjem og en hjemmepleje. Resultaterne belyser således systematik fra forskellige vinkler.

Resultater

Ledere og medarbejdere arbejder systematisk med værdighed på tre måder

Resultaterne viser, at ledere og medarbejdere i ældreplejen overordnet arbejder systematisk med værdighed på tre måder: 1) faglige tilgange og metoder, 2) fora for vidensdeling og faglig sparring og 3) tids- og arbejdstilrettelæggelsen.

Hvis de tre måder at arbejde systematisk på skal skabe værdighed for ældre borgere, er det afgørende, at medarbejdere oversætter disse til den enkelte borgers aktuelle behov for pleje og omsorg.

Faglige tilgange og metoder giver et fælles afsæt

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at lederne vurderer, at anvendelsen af faglige tilgange og metoder er udbredt i arbejdet med værdighed blandt plejeenheder i undersøgelsen. Plejeenheder dækker over teams eller grupper i hjemmeplejen eller på plejehjem. Men samtidig peger resultaterne også på, at medarbejdere i nogle plejeenheder har et individuelt ansvar for at finde ud af, hvordan de omsætter faglige tilgange og metoder i arbejdet med borgere. Resultaterne af de kvalitative feltstudier viser, at faglige tilgange og metoder anvendes mere eller mindre bevidst af medarbejdere som et fælles afsæt til at arbejde på en forudsigelig måde med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

Vidensdeling og faglig sparring om værdighed

Lederne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at plejeenheder anvender fora til vidensdeling om arbejdet med værdighed, blandt andet møder og faglig sparring i medarbejdergruppen. I de fleste plejeenheder drøftes borgeres livskvalitet og selvbestemmelse fast på sådanne møder, mens en mindre andel af plejeenhederne sætter disse temaer på dagsordenen efter behov. Feltstudierne peger på, at særligt i de formelle fora, for eksempel teammøder, kan fokus på arbejdet med værdighed blive trængt i baggrunden af for eksempel praktiske opgaver.

Tids- og arbejdstilrettelæggelsen er baseret på relation og viden om borgere

Resultaterne af de kvalitative feltstudier viser, at medarbejdere systematisk anvender og omformer ’tid’, tempoet og måden, arbejdet er tilrettelagt på, i kontakten med den enkelte borger. For at tilpasse arbejdet til den enkelte borgers ønsker og behov, bytter medarbejdere for eksempel rundt på rækkefølgen for ydelser under borgerbesøget og strækker tempoet, hvormed ydelserne udføres, så det passer til borgerens tempo. For at gøre dette er det afgørende, at medarbejderen har en relation til og kender borgerens ønsker til måden, som pleje og omsorg udføres på.

Metode

Undersøgelsens resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere i hjemmepleje og på plejehjem i Danmark. I alt har 537 ledere af hjemmepleje og plejehjem besvaret spørgeskemaet (svarprocenten er 43 procent). Desuden bygger undersøgelsens resultater på korte feltstudier i tre plejeenheder, som er et kommunalt plejehjem, et privat plejehjem og en kommunal hjemmepleje. Data fra feltstudierne består samlet af 6 dages observationer og interviews med 6 frontlinjeledere og 18 medarbejdere.