Svært at evaluere sine kolleger : Nye læsevejledere og trivselsvejledere på skolerne giver bedre kvalitet i undervisningen. Men brugen af evalueringsvejledere halter, viser erfaringerne fra et skoleudviklingsprojekt i Københavns Kommune.

De københavnske skoleelever var ikke gode nok til at læse, og det skulle der gøres noget ved. Det stod klart efter en række utilfredsstillende resultater i PISA-undersøgelserne. Derfor indledte Københavns Kommune for tre år siden et udviklingsprojekt, hvor særligt uddannede vejledere skulle støtte lærerne i deres undervisning, så elevernes læse- og skrivefærdigheder blev bedre.

Der var store forventninger til projektet, men ikke alt levede op til forventningerne. Erfaringerne med læse- og trivselsvejledere er gode, men det er svært at få de nye evalueringsvejledere til at fungere, fordi de ikke er tilstrækkeligt forankret i organisationen. Det viser en evaluering, AKF har foretaget af det københavnske skoleudviklingsprojekt.

Vejledere i trivsel, læsning og evaluering

Skoleudviklingsprojektet gik ud på at uddanne en række lærere til at arbejde som vejledere for deres kolleger. Der uddannedes tre typer af vejledere: AKT-vejledere, læsevejledere og evalueringsvejledere (se faktaboksen).

Især skolelederne på skolerne havde positive forventninger til de nye initiativer. Lærerne var mere forbeholdne, men de forventede dog, at de ville bruge vejlederne meget.

AKF’s evaluering viser, at AKT- og læsevejlederne bliver brugt forholdsvis meget af såvel lærere som skoleledere. De bruges dog mest til at løse enkelte elevers problemer, og spørgsmålet er, om deres kompetencer udnyttes fuldt ud. Desuden anvender lærerne evalueringsvejlederne i langt mindre omfang end forventet.

 

Svært at bruge evalueringsvejledere i praksis

Både evalueringsvejlederne selv og lærerne er usikre på evalueringsvejledernes rolle og funktion. Evalueringsvejlederne synes, at det er svært at vejlede lærere, som samtidig er deres kolleger. Samtidig oplever evalueringsvejlederne, at lærerne ikke har den store interesse i at modtage vejledning fra dem.

Lærerne selv synes ikke, at de har tid til at modtage vejledning. De synes heller ikke, at de har særlig stort behov for vejledning i evaluering.

Resultatet er, at evalueringsvejlederne kun bruges lidt. Det er overraskende, fordi mere end halvdelen af lærerne mente ved projektets start, at de ville få stort behov for evalueringsvejledning.

 

Ikke gearet til nye evalueringsvejledere

Umiddelbart kunne det se ud som om, at lærerne ikke prioriterer evalueringsvejledningen lige så højt som AKT- og læsevejledningen. Men forklaringen er i lige så høj grad skolernes usikkerhed med hensyn til brugen af evalueringsvejlederne. Desuden mangler evalueringsvejledningen forankring i skolens organisation.

Dette kommer også til udtryk ved, at kun få skoler har fået udarbejdet en opgave- og funktionsbeskrivelse for de nye evalueringsvejlederes arbejde.

 

Kræver forankring i organisationen

Problemerne med at få de nye evalueringsvejledere til at fungere i praksis på skolerne er et eksempel på, at en aktivitet bliver igangsat, uden at det er tilstrækkeligt planlagt, hvordan den nye aktivitet skal forankres i den eksisterende organisation. Den nye aktivitet risikerer dermed at blive glemt eller forsvinde, fordi den ikke bruges.

Anbefalingen er, at de nye vejledere integreres målrettet i skolens organisation og med fuld opmærksomhed fra skoleledelsens side. Der er meget, der tyder på, at dette ikke er sket. I stedet har det været meget op til lærerne selv at tage initiativer og finde tid i en travl hverdag til at henvende sig til vejlederne. Derfor er der typisk problemer med enkelte elever, der søges hjælp til.

Skolen kunne fx integrere vejlederne bedre ved at knytte dem til lærernes teammøder, hvor bl.a. de enkelte klassers årsplaner bliver planlagt og evalueret. På samme måde kunne skoleledelserne inddrage vejlederne, når de planlægger skoleåret og lægger strategier for fx læseundervisningen på skolerne.

 

Bedre udnyttelse af ressourcer

For at få fuld udnyttelse af vejlederressourcerne på skolen bør skoleledelsen på den enkelte skole desuden skaffe sig fuldt overblik over de samlede vejlederressourcer og vurdere, hvordan de anvendes bedst muligt. Derved kan det lettere undgås, at enkeltelever sluger for mange ressourcer. Kort sagt kræver nye initiativer og aktiviteter en grundig og planlagt strategi for, hvordan de kan integreres og anvendes i den eksisterende organisation.

Det er ikke gjort med, at de igangsættes ud fra en tro på, at så fungerer det automatisk. Det gør de ikke – af samme grund forsvinder mange gode nye initiativer igen.