Sundhedsøkonomisk undersøgelse af Collaborative Care for angst og depression i Danmark

Baggrund

Collaborative Care er et behandlingstilbud til mennesker med angst og depression. Metoden er afprøvet med gode resultater i andre lande. Som led i satspuljeaftalerne fra 2012-15 er Collaborative Care afprøvet i Danmark med forskellige modeller i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland. I de danske modeller er Collaborative Care forankret hos den alment praktiserende læge, men med tilknytning af ”care managers”, dvs. sygeplejersker, der er ansat i den regionale psykiatri og har uddannelse i og erfaring med behandling af mennesker med angst og depression. Collaborative Care er tænkt som en måde at styrke samarbejdet mellem den alment praktiserende læge og den specialiserede psykiatri. 

VIVE har gennemført en sundhedsøkonomisk undersøgelse, som har til formål at opgøre meromkostningerne ved Collaborative Care sammenlignet med traditionelle/hidtidige behandlings-former (standardbehandling) op til ni måneder efter behandlingsstart set fra et offentligt udgiftsperspektiv. 

VIVE har også gennemført en særskilt analyse for Region Hovedstaden, hvor Collaborative Care er afprøvet i et cluster-randomiseret design. Analysen belyser både sundhedsgevinster, meromkostninger og omkostningseffektiviteten af Collaborative Care sammenlignet med standard-behandling opgjort seks måneder efter behandlingsstart. I denne analyse opgøres sundhedsgevinsterne ved Collaborative Care i QALYs, Quality Adjusted Life Years, som er et almindeligt mål for livskvalitet/kvalitetsjusterede leveår i sundhedsøkonomiske analyser. 

Undersøgelsen af omkostningerne ved Collaborative Care udgør én del af et større forskningsprojekt. I det større forskningsprojekt undersøges også behandlingseffekt, organisatoriske vil-kår for og konsekvenser af implementeringen af Collaborative Care i almen praksis samt patienternes perspektiv. Forskningsprojektet ledes af Region Hovedstadens Psykiatri og evalueres i et samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet og VIVE.

Resultater

Undersøgelsen viser, at de afprøvede modeller for Collaborative Care er forbundet med meromkostninger sammenlignet med standardbehandling. Meromkostningerne er ca. 10.000 kr. pr. patient set over en tidshorisont på ni måneder fra behandlingsstart set fra et offentligt ud-giftsperspektiv. Det offentlige kan således ikke opnå besparelser på kort og mellemlangt sigt ved at tilbyde Collaborative Care i stedet for standardbehandling. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan opnås besparelser på længere sigt, hvis Collaborative Care mindsker behandlingsbehov og sikrer en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den særskilte analyse for Region Hovedstaden med en randomiseret kontrolgruppe viser, at Collaborative Care indebærer højere livskvalitet efter seks måneder sammenlignet med standardbehandling. Gevinsterne er dog forholdsvis små set i forhold til meromkostningerne, og Collaborative Care vurderes derfor ikke at være omkostningseffektiv efter seks måneder. Det udelukker dog ikke, at Collaborative Care kan være en omkostningseffektiv indsats på længere sigt. 

Opgørelsen er forbundet med usikkerhed. Der er risiko for, at interventionsgruppen og kontrolgruppen er forskellige på andre parametre end, hvorvidt de har modtaget Collaborative Care eller ej, og at disse forskelle medfører skæve resultater. 

Det er desuden en væsentlig svaghed ved undersøgelsen, at opfølgningsperioden kun er ni måneder. Det betyder, at undersøgelsen ikke kan dokumentere eventuelle effekter på langt sigt. 

En anden væsentlig svaghed er, at undersøgelsen ikke belyser sundhedsgevinsterne ved Collaborative Care i alle regioner. Hvorvidt Collaborative Care er en omkostningseffektiv intervention sammenlignet med standardbehandling, afhænger af de sundhedsmæssige gevinster. Hvis sundhedsgevinsterne er tilstrækkeligt store i forhold til meromkostningerne, vil Collaborative Care være omkostningseffektiv.

Anbefalinger

Der er behov for yderligere analyser af omkostningseffektiviteten af Collaborative Care med en længere opfølgningsperiode. Det anbefales at gennemføre en sundhedsøkonomisk evaluering af Collabri Flex med minimum to års opfølgning. Collabri Flex er en revideret version af Collaborative Care-modellen, som afprøves i Region Hovedstaden.

Metode

Undersøgelsen er en registerbaseret analyse af meromkostninger ved Collaborative Care sammenlignet med standardbehandling i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland set fra et offentligt udgiftsperspektiv. 

Opgørelsen omfatter meromkostningerne ved levering af indsatsen sammenlignet med standardbehandling og afledte effekter af Collaborative Care på forbrug af sundhedsydelser og overførselsindkomster op til ni måneder efter behandlingsstart. Afledte effekter af Collaborative Care opgøres ved at sammenligne interventionsgruppen med en statistisk konstrueret kontrolgruppe, der modtager standardbehandling. 

Der fokuseres på omkostningssiden, da der kun i Region Hovedstaden er indsamlet data med henblik på at kunne opgøre de sundhedsmæssige effekter af behandlingen. Det skal således ikke tages som udtryk for, at effekten af Collaborative Care og standardbehandling forventes at være ens. 

Undersøgelsen omfatter en opgørelse af de sundhedsmæssige effekter målt på livskvalitet og kvalitetsjusterede leveår i Region Hovedstaden fra behandlingsstart til seks måneder efter. For en opgørelse af de sundhedsmæssige effekter målt på sygdomsspecifikke effektmål henvises til den samlede nationale evalueringsrapport.