Sundhedsdata og kvalitetsudvikling - et retligt kludetæppe

Baggrund

Sundhedsdata kan gøre stor gavn, både i indsatsen over for den enkelte patient, og når data bruges til at planlægge, vurdere og udvikle de offentlige sundhedsydelser. Derfor står det højt på den politiske dagsorden at forbedre muligheden for at bruge sundhedsdata i patientbehandling og til andre formål. En stor udfordring ved sundhedsdata er imidlertid, at lovgivningen omkring dem er utrolig kompleks.

Vi har undersøgt, hvordan lovgivningen om brug af sundhedsdata til kvalitetsudvikling har udviklet sig historisk. Projektet viser, at lovgivningen har udviklet sig brudstykkeagtigt med en serie lappeløsninger, hvor eksisterende praksisser er blevet delvist lovliggjort. Samlet set giver det et kludetæppe af specifikke regler, der regulerer enkeltstående praksisser. Resultatet er et uhyre komplekst retsgrundlag, der skaber usikkerhed hos både patienter, sundhedsprofessionelle og regionerne omkring, hvorvidt man bruger sundhedsdata inden for lovens grænser.

Det er en uheldig situation, både fordi det bremser initiativer, som patienter ellers kunne have glæde af, og fordi regionerne og hospitalerne må bruge mange ressourcer på at finde ud af, hvor lovens grænser går.

Anbefalinger

Analysen af de komplekse regelsæt peger på en række forhold, som vi mener, at beslutningstagere bør adressere i det videre lovgivningsarbejde:

• I det lovforberedende arbejde bør man mere eksplicit adressere konkurrerende hensyn mellem samfundsmæssige interesser i anvendelsen af sundhedsdata og interessen i at beskytte individets selvbestemmelsesret
• Man bør genoverveje lovgivningsstrukturen, idet det forekommer vanskeligt for de involverede aktører at forstå samspillet mellem sundhedslovens særregler og de generelle persondataretlige regler om behandling af sundhedsdata
• Man bør inddrage både klinisk og teknologisk ekspertise i det lovforberedende arbejde for fremadrettet at sikre, at reglerne tager hensyn til aktuelle udviklinger inden for kliniske og teknologiske praksisser.

Metode

Analysen bygger på systematisk indsamling og analyse af relevante retskilder, herunder lovforarbejder, betænkninger, tidsskriftartikler og information fra offentligt tilgængelige rapporter, notater og hjemmesider. Derudover bygges der på sekundær litteratur om den historiske udvikling af kvalitetssikring i det danske sundhedsvæsen generelt og fire cases specifikt.

Vi har kigget på fire specifikke cases, der vedrører: indførelse af hjemmel til indberetning til nationale kliniske kvalitetsdatabaser (2003), sagen om Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD), indførelse af hjemmel til kvalitetssikring af sundhedspersoners egen indsats (2014) og indførelse af hjemmel til kliniknær kvalitetssikring (2017).