Styringsgennemgang af socialpsykiatrien
Udgivelsens forfattere:
- Jakob Trane Ibsen
- Kasper Lemvigh
- Camilla T. Dalsgaard
- Annemette Thøstesen
- Socialområdet
- Sundhed
- Økonomi og styring Socialområdet, Sundhed, Økonomi og styring
VIVE har samlet viden om den faglige, økonomiske og organisatoriske styring af socialpsykiatrien og om samarbejdet mellem socialpsykiatrien i kommunerne og behandlingspsykiatrien i regionerne. Undersøgelsen er finansieret af Social- og Boligstyrelsen.
Formålet med rapporten er at tilvejebringe et overordnet overblik over styringsstrukturer på socialpsykiatriområdet, som kan bruges som grundlag for det videre arbejde med mulige løsninger og udvikling på området. Rapporten kan give input til lokale og nationale drøftelser om mulige løsninger på strukturelle styringsudfordringer på socialpsykiatriområdet.
Fokus i undersøgelsen
Inden for den kommunale socialpsykiatri, herunder i samspillet mellem myndighed og leverandører samt i koordineringen og samarbejdet om bl.a. kapacitet i forskellige tvær- og overkommunale fora.
På tværs af socialpsykiatrien og den regionale behandlingspsykiatri, herunder samarbejder om sammenhængende borgerforløb ved indskrivning og udskrivelse.
Undersøgelsens ti pointer
- Mangel på botilbudspladser til specifikke målgrupper på det mest specialiserede område
- Mangel på midlertidige og fleksible pladser
- Manglende gennemsigtighed i sammenhængen mellem støttebehov, indsats, virkning og pris for den enkelte borger
- Utilstrækkelig gennemsigtighed og sammenlignelighed i pris på tværs af tilbud
- Variation i kvaliteten af den kommunale sagsbehandling
- Fordele og ulemper ved aktivitetsbaseret afregning på socialområdet
- Utydelig ansvarsfordeling samt mangel på sammenhæng i indsatsvifte og kapacitet
- Barrierer for samarbejde om individuelle forløb: fælles møder med borger og fælles læringsforløb
- Uklare incitamenter for kommuner i forhold til medfinansiering
- Manglende kontinuitet og sammenhæng i forløb i behandlingspsykiatrien
Metode
Undersøgelsen bygger på en kombination af desk research og 12 interviews med repræsentanter for kommunale myndigheder, ledere af kommunale botilbud inden for socialpsykiatrien, regionale aktører og nationale interessenter.
Det socialpsykiatriske område omfatter bredt set voksne (18+-årige) borgere med sindslidelse. I denne undersøgelse har vi fokus på den del af målgruppen, der har mere omfattende behov for hjælp og støtte fx i form af botilbud, behandling eller omfattende socialpædagogisk støtte i bofællesskab eller eget hjem.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Social- og BoligstyrelsenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd