Styring og motivation i den offentlige sektor

Den offentlige sektor har ændret sig meget igennem de seneste 40 år. Tidligere var der stor tillid til de fagprofessionelle, men i dag oplever de ansatte, at de i stigende grad bliver styret og kontrolleret. Men styring, der ikke opleves som understøttende for arbejdet, kan udhule de ansattes motivation og den vej rundt forringe de offentlige ydelser. Det er omdrejningspunktet i denne bog om styring og motivation i det offentlige.

Bogen giver overblik over resultaterne fra et femårigt samarbejdsprojekt mellem KORA, AU, KU og CBS om sammenhængen mellem styring og de ansattes motivation.

Lederen skal sætte kursen

Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne styring på mange måder.

Selvom den statslige styring kan være stram, er der stadig et rum for implementering i kommunerne, og de offentlige ledere spiller en helt central rolle i forhold til at iværksætte regler, så de opleves som understøttende fremfor som kontrollerende.

Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som kontrollerende, hvorimod denne motivation kan forstærkes, hvis styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Hvis medarbejderne har mere af disse motivationstyper, gør de deres arbejde bedre, samtidig med at de har et lavere sygefravær.

Motiveres af at gøre godt

Bogen argumenterer for, at der findes en særlig altruistisk motivationsform, som er forbundet med at levere offentlig service, nemlig Public Service Motivation (PSM). Hvis de offentligt ansatte lægger ekstra energi i arbejdet, fordi de ønsker at gøre noget godt for andre og samfundet, rummer det et potentiale for at øge den offentlige sektors performance.

Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Den fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de anvendte styringsredskaber og de politikere, der træffer beslutninger om styringen.