Stigmatisering ved svær overvægt

Stigma er et oldgræsk ord for »mærke«. Ordet henviser oprindeligt til et brændemærke eller en tatovering, der blev påført f.eks. kriminelle, krigsfanger og slaver, så man nemt kunne identificere dem som personer med dårlig moral eller af ringe social status. I moderne sprogbrug betegner stigma og stigmatisering dog typisk en social devaluering af personer pga. forskellige former for afvigelse fra de sociokulturelle normer.
Stigmatisering kan defineres på flere forskellige måder, men generelt fremhæves, at stigmatisering er en sociokulturel proces, hvor mennesker bliver kategoriseret negativt pga. bestemte karakteristika eller egenskaber (f.eks. hudfarve, seksualitet, religion eller livsstil). Denne negative kategorisering kan føre til stereotypisering, diskrimination, eksklusion og tab af værdighed, respekt og status for det stigmatiserede individ.
Stigmatisering af både børn, unge og voksne med svær overvægt, dvs. med BMI over 30 kg/m2, er et udbredt fænomen verden over. Mange videnskabelige studier dokumenterer, at personer med svær overvægt udsættes for omfattende fordomme og diskrimination (dvs. forskelsbehandling) pga. deres vægt og kropssammensætning. Stigmatisering af personer med svær overvægt bunder som regel i stereotypiske fordomme, der ofte tager udgangspunkt i, at svær overvægt anses for at være primært selvforskyldt. Personer med svær overvægt tillægges derfor en lang række negative egenskaber, som f.eks. dumhed, dovenskab samt manglende selvdisciplin og viljestyrke. I Danmark – som i mange andre lande og kulturer - fremhæves den slanke krop som idealet, både i forhold til sundhed, skønhed og succes, og den svært overvægtige krop kommer dermed til at fremstå som antitesen til disse kulturelle idealer.