Speciallæge i almen medicin
Udgivelsens forfattere:
- Sundhed Sundhed
I Sundhedsreformen fra 2022 fremgår et politisk ønske om, at rekrutteringsgrundlaget til almen praksis skal styrkes, og konkret at der i 2035 skal være mindst 6.500 uddannede speciallæger i almen medicin. Lægedækning på det almenmedicinske område er imidlertid ikke bare et spørgsmål om, at der uddannes nok speciallæger i almen medicin, men også at de vælger beskæftigelse inden for det almenmedicinske område. Derfor har VIVE gennemført en undersøgelse, som giver en øget forståelse for de overvejelser, der ligger til grund for til- og fravalg af almen praksis blandt nyuddannede speciallæger i almen medicin.
Resultater
Flest speciallæger i almen medicin køber egen praksis, men det er ikke den eneste attraktive karrierevej
Langt de fleste speciallæger i almen medicin, cirka 85 procent, har i de seneste ti år valgt beskæftigelse i almen praksis. Og de læger, der vælger ansættelse uden for almen praksis, eller fravælger almen medicin, har indtil videre udgjort en relativt lille del af den samlede arbejdsstyrke.
Undersøgelsen peger på, at den enkelte læges livsvilkår, erfaringer med almen praksis i forskellige faser af uddannelsesforløbet, eksterne rammer for almenmedicinske tilbud og faktorer relateret til den enkelte praksis/arbejdsplads har betydning for valget af karrierevej(e). Undersøgelsen peger desuden på, at den gængse model for almen praksis, hvor speciallæger i almen medicin køber og driver egen praksis, ikke er attraktiv for alle.
Arbejdspres er en afgørende årsag til at forlade almen praksis
En væsentlig begrundelse for at søge beskæftigelse uden for almen praksis er en erfaring med uholdbare arbejdsforhold i praksisser, de interviewede læger selv har ejet, eller som de har stiftet bekendtskab med under deres hoveduddannelse. Den oplevelse bliver forstærket af udefrakommende opgaver og krav, som lægerne ikke selv har mulighed for at ændre på, eksempelvis den demografiske udvikling mod flere ældre og multisyge borgere.
Speciallæger, der ikke ønsker at købe egen praksis
Nogle speciallæger i almen medicin er ikke drevet af at eje, drive og lede deres egen praksis, men er fortsat motiveret af det almenmedicinske arbejde. Derudover er der en gruppe af speciallæger i almen medicin, som ikke køber ind på ideen om at købe en praksis og dermed binde sig til en bestemt arbejdsplads resten af arbejdslivet. Der er de seneste år sket en udvikling i ansættelses- og organisationsformer i almen praksis, som udvider mulighederne for, hvordan man kan være beskæftiget på det almenmedicinske område uden at eje egen praksis. For de læger, der ikke ønsker at eje egen praksis, udgør de nye ansættelsesmuligheder og organisationsformer en mulighed for alligevel at være beskæftiget på det almenmedicinske område.
Udfordringen med lægedækning i hele landet
Tilgængelige prognoser forudser, at der i 2035 vil være speciallæger i almen medicin svarende til det politiske mål, der er formuleret i aftalen om en Sundhedsreform fra maj 2022. Det er samtidig forventningen, at der fortsat vil være udfordringer med at rekruttere til hoveduddannelsesforløb i almen medicin og sikre lægedækning i alle dele af landet.
Undersøgelsen viser, at forhold som pendlerafstand og ægtefællers mere begrænsede muligheder for at få arbejde gør det mindre attraktivt at søge praksis i nogle af de områder, hvor behovet for almenmedicinsk lægehjælp er størst. Der er et sammenfald mellem lægedækningstruede områder og områder, hvor befolkningen er karakteriseret ved et stort behov for almenmedicinsk lægehjælp. Nogle læger oplever det som fagligt attraktivt, men det kan også medføre øget arbejdspres, som medvirker til, at nogle alligevel vælger de områder fra.
VIVE anbefaler
På baggrund af undersøgelsen er der udpeget en række faktorer, der påvirker valg og fravalg af et arbejdsliv i almen praksis. Dertil anbefaler VIVE en række forhold, som skal styrkes eller ændres for at fastholde lægerne i almen praksis:
I relation til overgangen mellem hoveduddannelse og køb af egen praksis efterspørger de interviewede læger:
- Hjælp til etablering af forbindelser mellem læger, der ønsker at hhv. købe og sælge en praksis
- Kompetenceudvikling rettet mod at købe, drive og eventuelt etablere egen praksis og med særlig opmærksomhed på dem, som vælger at starte praksis helt fra bunden.
I relation til håndtering af arbejdspres og forventet stigende opgavemængde i almen praksis efterspørger de interviewede læger:
- Nedsat eller differentieret normtal for antal patienter pr. lægekapacitet i områder med stort behov for lægehjælp
- Fokus på fortsat at understøtte intern organisering i praksis med henblik på effektive arbejdsgange, uddelegering til praksispersonale med mere.
I relation til fastholdelse og rekruttering af speciallæger i almen medicin, der ikke ønsker at købe egen praksis, efterspørger de interviewede læger:
- Fortsat udvikling af og opmærksomhed på ansættelses- og organisationsformer, der er mindre bindende end solo-, kompagniskabs-, samarbejds- og delepraksis.
I relation til tiltrækning af læger til lægedækningstruede områder efterspørger de interviewede læger:
- Økonomiske incitamenter i kombination med attraktive arbejdsforhold, eksempelvis færre arbejdsdage og færre dage med fysisk fremmøde
- Reduktion af arbejdsbyrden, eksempelvis via mere permanente aftaler om delepraksisordninger eller reduktion af normtal i områder med stort behov for lægehjælp
- Hjælp til vikardækning i lægedækningstruede områder.
Metode
Undersøgelsen er baseret på 29 interviews med speciallæger i almen medicin, som enten ejer egen praksis, er ansat i forskellige almenmedicinske tilbud eller er beskæftiget uden for almen praksis. Der er i undersøgelsen fokus på yngre speciallæger i almen medicin, som her er defineret som læger, der har færdiggjort deres speciallægeuddannelse inden for de seneste fem år. Derudover er der udarbejdet et kvantitativt overblik over populationen af speciallæger i almen praksis baseret på en gennemgang og sammenstilling af eksisterende opgørelser og prognoser vedrørende udviklingen i speciallæger, deres beskæftigelse, aldersfordeling med mere.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Indenrigs- og SundhedsministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd