SPACE - rum til fysisk aktivitet

Playspots, legepatrulje og teenfitness er nogle af de 11 typer indsatser, som forskningsprojektet Space har testet på syv skoler, for at få 5. til 8.-klasses-elever til at røre sig mere.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at der samlet set ikke er registreret øget fysisk aktivitet på de syv skoler, hvor der er gjort en indsats. På den anden side oplever 70 % af de af de ikke-idrætsaktive børn, at skolegården nu giver gode muligheder for fysisk aktivitet. Før indsatsen var det tal 57 %.

Når børnene på den ene side er glade for rammerne på skolen men på den anden side ikke bruger dem, kan det skyldes flere ting:

Børn i den alder er i høj grad optaget af at blive ældre. De ønsker at distancere sig fra det barnlige og vil have selvbestemmelse og medindflydelse. Men flere af SPACE interventionens indsatser har udfordret elevernes forestilling om, hvad det vil sige at blive ældre. Fx har nye regler om tvunget udefrikvarter ikke været i overensstemmelse med elevernes forventning om selv at kunne bestemme, om de vil være inde i frikvarterne.

Samtidig har nogle af de nye fysiske rammer stillet store krav til elevernes fysik. Børn, der ikke er så gode til at bevæge sig, har ikke kunnet finde ud af at bruge redskaberne, eller har ikke haft lyst af frygt for at komme til at se barnlige ud. Derudover har det stor betydning, om børnene føler ejerskab til rammerne. Undersøgelsen viser nemlig, at børnene har brugt rammerne mest på de skoler, hvor de selv har været involveret i udformningen af dem.

Et andet resultat er, at især de inaktive børn får lyst til at bevæge sig mere, når en voksen sætter gang i legen, og når den voksne selv synes, at det er sjovt. Endelig har projektet også haft størst succes på de skoler, hvor der har været opbakning fra ledelsen både i kommunen og på de enkelte skoler.

De nye rammer har i gennemsnit ca. kostet den enkelte skole 1.700.000 kr. og kommunen 360.000 kr. (kasseøkonomisk analyse). Den samfundsøkonomiske analyse viser, at omkostningerne for den toårige interventionsperiode i gennemsnit ca. er 820.000 kr. pr. Space-skole. Forskellen skyldes, at i den kasseøkonomiske analyse medtages de samlede anlægsudgifter, mens i den samfundsøkonomiske analyse medtages kun de afskrevne beløb for perioden.

Anbefalinger

Man kan godt motivere børn til at være mere aktive ved at ændre rammerne i deres hverdag. Man skal bare huske at:

• inddrage børnene, så de reelt er med til at planlægge og bestemme
• de voksne tovholdere skal synes, at det er sjovt
• ledelsen skal engagere sig i projektet
• der skal afsættes dedikeret tid til implementering
• nogle forandringer kræver lang tids planlægning, fx ændring af trafikale forhold

Metode

KORA har lavet tre forskellige evalueringer af projektet:

• en antropologisk analyse af elevernes brug og oplevelse af indsatserne
• en organisatorisk procesanalyse af implementeringen og ledelsen af indsatserne
• en økonomisk evaluering, der sammenholder omkostningerne og effekten.

Baggrund

Forskningsprojektet Space har lavet forsøg i skolegården på syv skoler og sammenlignet med syv andre skoler. Projektet er gennemført i 2010 til 2012. Undersøgelsen er gennemført af Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet og de har sammen med KORA evalueret projektet. Projektet er støttet af TrygFonden.

Center for Interventionsforskning

Center for Interventionsforskning forsker i, hvilke sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser der virker for hvem og under hvilke betingelser.
Læs mere her.