SOSU'er skifter ofte job

Op mod 35.000 SOSU’er skifter arbejdsplads i løbet af et år. I den offentlige sektor er der ansat knap 110.000 SOSU’er bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ikke-uddannet personale. De er bl.a. ansat på plejehjem, døgninstitutioner, hospitaler og i hjemmeplejen. Kun to tredjedele af dem er ansat på samme arbejdsplads året efter. Det viser en analyse, AKF har foretaget af SOSU’ernes veje på arbejdsmarkedet.

SOSU’erne er således dobbelt så mobile som folk på arbejdsmarkedet generelt. Her skifter i gennemsnit hver sjette job i løbet af et år. Den høje mobilitet blandt SOSU’er kan have en række konsekvenser, fx i form af store omkostninger til rekruttering og oplæring af nye medarbejdere. Desuden kan det give problemer med at fastholde en tilstrækkelig stor gruppe af stabile medarbejdere og sikre den nuværende kvalitet i de offentlige social- og sundhedsydelser.

Mange bliver i SOSU-faget

Langt de fleste skifter til et andet job inden for SOSU-faget. 22% af de ansatte bliver i en SOSU-stilling og skifter fx bare fra ét plejehjem til et andet eller fra sygehus til hjemmepleje. SOSU’erne er dermed først og fremmest mobile inden for den offentlige sektor, i kommuner og regioner. Mere end 20.000 personer skifter således årligt til en ny arbejdsplads inden for SOSU-området.

Undersøgelsen viser, at 45% af de adspurgte SOSU’er har overvejet et jobskifte inden for de seneste seks måneder. De SOSU’er, der har tænkt på at skifte job, er mere kritiske i vurderingen af deres arbejdsplads. De er mere kritiske over for det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, tiden til at nå opgaverne, kvaliteten i arbejdet og i forholdet til ledelsen. Undersøgelsen viser samtidig, at jobskifte inden for det offentlige kan bunde i et ønske om andre arbejdstider, fx et skift fra aften- til dagvagt.

Kun få søger over i det private

Omkring 9% af de SOSU-ansatte skiftede til et nyt job uden for SOSU-faget i 2006. Og når de søger væk fra deres SOSU-stilling, finder langt de fleste stadig arbejde i den offentlige sektor. Der er således ikke tegn på, at efterspørgsel efter arbejdskraft i den private sektor under højkonjunkturen i nævneværdig grad trak SOSU’er til sig.

Kan koste dyrt

Den høje mobilitet blandt SOSU’er kan have konsekvenser på flere planer. For den enkelte arbejdsplads, og dermed for fx kommunen eller regionen, kan der være betydelige omkostninger forbundet med rekruttering og oplæring af nye medarbejdere, hvis personaleomsætningen er høj.

Desuden kan det skabe problemer for kvaliteten i pleje- og omsorgsarbejdet. For samfundet kan der være tab forbundet med, at uddannelsesinvesteringer og arbejdserfaring går tabt, fx hvis SOSU’erne søger til job, hvor deres SOSU-baggrund ikke bliver brugt.

For den enkelte kan det ligeledes være forbundet med omkostninger, hvis den uddannelse og arbejdserfaring, man har erhvervet, ikke bliver brugt, fordi man må trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet eller skifte til et andet fag, fx på grund af utilfredsstillende arbejdsforhold.

Behov for flere hænder

Der er i fremtiden et voksende behov for at rekruttere og fastholde ansatte i sundheds- og plejesektoren. Og her kan den høje mobilitet blandt SOSU’erne også blive en væsentlig udfordring. Med den økonomiske krise har arbejdsmarkedet godt nok ændret sig en del de seneste år.

Men på trods af den stigende ledighed er der forsat mangel på uddannet arbejdskraft på dele af det offentlige arbejdsmarked. Samtidig betyder flere ældre og færre unge i fremtiden, at der kommer et øget pres på landets sygehuse og i plejesektoren i det hele taget.

Derfor vil medarbejdergrupper som social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere fremover blive en mangelvare, hvis man skal bevare den nuværende kvalitet i de offentlige social- og sundhedsydelser, herunder pleje til den ældre del af befolkningen. Hvis den høje grad af mobilitet blandt de SOSU-ansatte fortsætter, kan det blive en væsentlig udfordring at sikre en tilstrækkelig stor kernegruppe af stabile medarbejdere i fremtiden.

Det danske arbejdsmarked er det mest fleksible i Europa. Men SOSU’ernes mobilitet er dobbelt så høj som gennemsnittet. I et større samfundsmæssigt perspektiv kan det være uheldigt for den kommunale og regionale offentlige sektor, der står over for store økonomiske udfordringer i årene fremover.

Den høje mobilitet blandt SOSU’erne rejser derfor spørgsmålet om, hvad den offentlige sektor i fremtiden kan gøre for at fastholde medarbejderne og skabe attraktive arbejdspladser.