Sociale fællesskabers betydning for livskvalitet i seniorbofællesskab

’Rum og fællesskaber for ældre’ er et initiativ, som Realdania lancerede i 2016. Ideen med initiativet var at udnytte de fysiske rammer bedre til at understøtte udviklingen af sociale fællesskaber og dermed reducere ældres ensomhed og øge deres livskvalitet. Et led i dette arbejde har været at etablere ti seniorbofællesskaber i samarbejde med markedsaktører som pensionskasser og almene boligorganisationer.
Det første bofællesskab – Kamelia Hus i Valby – blev taget i brug i marts 2019. Siden er yderligere fire kommet til, og fem er på vej.

Denne afrapportering belyser, om det at bo i et seniorbofællesskab har betydning for ældre beboeres livskvalitet og trivsel. Vi har udvalgt tre seniorbofællesskaber, der er blevet udviklet i Realdanias initiativ ’Rum og fællesskaber for ældre’. Ud over Kamelia Hus i Valby er det Broen i Køge og Havtorn i Ringkøbing.

Kamelia Hus har 49 boliger, Broen har 29, og Havtorn har 14. Alderskriteriet for at få en bolig er 60 år i Kamelia Hus og 50 år i de to øvrige seniorbofællesskaber. Endelig er Kamelia Hus og Broen to bymæssige bofællesskaber, mens Havtorn ligger uden for byen i landlige omgivelser. De tre seniorbofællesskaber adskiller sig således fra hinanden i forhold til geografisk placering, størrelse og alderskriterier.

Vi har undersøgt, hvordan det at flytte ind i et seniorbofællesskab påvirker livskvalitet i bredere forstand hos beboerne. Værdien af at bo i et seniorbofællesskab er således udelukkende evalueret i forhold til beboernes oplevelser.

Resultater

Samlet set er de beboere, der er flyttet ind i et af de tre seniorbofællesskaber og har deltaget i vores survey, ressourcestærke ældre vurderet på objektive forhold. De fleste har en videregående uddannelse, de har været i stabil beskæftigelse i deres voksenliv, de har børn, som de jævnligt er sammen med, og de har en selvvurderet god økonomi. Endelig har en relativt stor del af beboerne tidligere erfaringer med at bo i bofællesskab eller kollektiv. Dermed tegner der sig et billede af, at beboerne i de tre seniorbofællesskaber udgør en selektiv gruppe.

På forhold som livskvalitet og oplevet ensomhed er der tale om ældre beboere, der som udgangspunkt har oplevet en høj livskvalitet igennem deres liv, og som sjældent oplever ensomhed. Det er også beboere, der vurderer, at deres helbred er virkelig godt eller godt, og at deres helbred er bedre end eller lige så godt som deres jævnaldrendes helbred. Hverken i forhold til livskvalitet, ensomhed eller opfattelse af helbred sker der ændringer over tid i perioden fra fire måneder til et og to år efter indflytningen.

Når beboerne flytter ind, har de generelt forventninger til, at de udvikler nye venskaber og deltager i sociale aktiviteter. Forventningen om at deltage i sociale aktiviteter er blevet indfriet hos beboerne. Der er endvidere en tendens til, at flere beboere har fået hjælp til praktiske gøremål af naboerne, end de selv forventede.

Der tegner sig også et billede af, at de fleste beboere er engagerede i et godt naboskab, hvor man hjælper hinanden både med personlige og praktiske gøremål, og hvor netværket skaber tryghed, fortrolighed og anerkendelse. Beboerne ser ud til at være mere tilfredse med naboskabet i seniorbofællesskabet end med naboskabet det sted, de tidligere boede.

Der er dog også en tendens til, at det oplevede konfliktniveau er større blandt beboerne i seniorbofællesskaberne end det sted, de boede før. Det kan tyde på, at selvom der i etableringsfasen har været en høj grad af inddragelse, hvor beboerne har kunnet afstemme forventninger til fællesskabet, så har disse forventninger alligevel været forskellige i det øjeblik, de skulle realiseres. Det har formentlig givet anledning til beboernes oplevelser af konflikter.

Metode

Rapporten bygger på en survey, hvor beboerne har vurderet deres egen livskvalitet, trivsel, sociale relationer, naboskab og ensomhed ved indflytningen. Surveyen er gennemført henholdsvis fire måneder, et år og to år efter indflytningen.