Snak om sex
Udgivelsens forfattere:
- Ditte Andersen
- Ida Friis Thing
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Når misbrugsbehandlere taler om sex med unge, reproducerer de ofte kønstereotyper. Nogle antager fx, at kvinder får råd til stoffer ved at sælge sex, og at mænd begår kriminalitet.
Forskere fra VIVE og Københavns Universitet har interviewet 16 misbrugsbehandlere. Undersøgelsen fokuserer på, hvorfor sex ifølge misbrugsbehandlerne er et relevant tema i misbrugsbehandlingen, samt hvordan der bliver talt om seksuelle relationer med henholdsvis unge kvinder og unge mænd.
Misbrugsbehandlere, som antager, at de unge kvinder finansierer stoffer ved at sælge sex, taler ofte om de unge kvinders sugardating som noget, der afviger fra normal kvindelige adfærd. Nogle ser det som deres ansvar at få de unge kvinder til at ’indse’, hvad de foretager sig.
Misbrugsbehandleren Carsten fortæller sådan her.
”Nogle gange formulerer jeg det sådan her: “Det lyder som ‘prostitutionslignende’ adfærd, det du gør. Når du fortæller, at du er sammen med fyre, som ikke rigtig er kærester, men er meget nice, fordi du får tøj eller cannabis,”
Tabu at tale om unge mænd, der sugardater
Modsat antager flere misbrugsbehandlere, at unge mænd finansierer stoffer gennem kriminalitet. De fortæller sjældent om unge mænd, der sugardater. En undtagelse er misbrugsbehandleren Patrick, som fortæller om en ung mand, han har arbejdet med.
”Baseret på nogle af de ting, han talte om, havde jeg en mistanke om, at vi havde at gøre med prostitution: mandlig prostitution. Men det er sådan et skamfuldt emne, som han var nødt til selv at sige noget om først.”
Selvom det ikke er hensigten, risikerer misbrugsbehandlerne at gøre det vanskeligt for unge mænd at fortælle om deres erfaringer med at udveksle sex for penge, stoffer eller gaver.
Undersøgelsen viser, at misbrugsbehandlere gør erfaringsdeling lettere for unge af alle køn, hvis de lytter med åbenhed og anerkender de unges egne fortolkninger.
Du kan læse mere her; https://nordicwelfare.org/popnad/artiklar/nar-sex-bliver-et-tema-i-misbrugsbehandling-for-unge/
Udgivelsens forfattere
- Ditte AndersenIda Friis Thing
Om denne udgivelse
Finansieret af
Danmarks Frie ForskningsfondSamarbejdspartnere
Ida Friis Thing, Københavns UniversitetPubliceret i
Nordic Studies on Alcohol and Drugs (NAD)