Skoleledernes selvstændige kompetence

Baggrund

I 2009 blev Folkeskoleloven ændret. En vigtig begrundelse for ændringen var et ønske om at styrke skoleledelsen. Lovændringen gav blandt andet skolelederne mulighed for at rykke en elev op eller ned i klassetrin uden forældrenes samtykke, og forældrenes mulighed for at klage til kommunalbestyrelsen over skoleledernes beslutninger om eleverne blev fjernet. Derudover blev der givet større mulighed for at anvende disciplinære sanktioner. KORA har evalueret, hvad lovændringen har betydet i praksis.

Konklusion

I det første år efter, at ændringen trådte i kraft, skete der en stigning i antallet af klassetrinsindplaceringer, men denne stigning er ikke fastholdt i de efterfølgende år. Skolelederne giver udtryk for, at de, så vidt det overhovedet er muligt, tilstræber, at klassetrinsindplaceringer sker i enighed med forældrene.

Lovændringen har heller ikke resulteret i en væsentlig øget brug af disciplinære sanktioner. Kun 5 % af skolelederne vurderer, at de bruger disciplinære sanktioner mere efter ændringen, end de gjorde før. Tilgengæld tyder undersøgelsen på, at nogle skoleledere bruger mulighederne for fx at tilbageholde elevernes personlige genstande.

I praksis har lovændringen heller ikke gjort en stor forskel på forældrenes klageadfærd over skoleledernes beslutninger. 75 % af forvaltningerne i undersøgelsen har fx modtaget klager over skoleledernes konkrete beslutninger efter lovændringen.

Metode

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle skoleforvaltninger og 200 repræsentativt udvalgte skoleledere og skolebestyrelsesformænd. Spørgeskemaundersøgelen er suppleret med 30 interview med skoleledere, repræsentanter fra skoleforvaltninger, udvalgsformænd og lærere. Derudover er der inddraget registerdata fra Danmarks Statistik om antallet af omgængere.