Skattereformen: Hvad kommer der ud af den? : Regeringen og Dansk Folkeparti vedtog i september en reform af skattesystemet. Nogle af de centrale elementer er at nedsætte skatten på arbejde ved at lade energiskatterne stige

Reformen skal opfylde flere målsætninger. Først og fremmest skal den få flere ud på arbejdsmarkedet, men også reducere udledningen af drivhusgasser. Det forventes, at skattelettelserne vil tilskynde danskerne til at arbejde mere end før. Faktisk vurderes det, at arbejdsudbuddet vil øges, hvad der svarer til 8.000 fuldtidsjob alene på grund af skattelettelserne. Men hvor realistiske er målsætningerne egentlig?

Gulerod eller hængekøje

Når man letter skatten på arbejde, har det to modsatrettede effekter. For det første kan det få folk til arbejde mere, fordi de – økonomisk set – får mere ud af hver time, de arbejder ekstra. Det kaldes ofte for gulerodseffekten. Samtidig får folk også flere penge ud af det arbejde, de allerede udfører, fordi det er beskattet mindre end før. Og det kan få folk til at arbejde mindre, fordi man nu kan få mere fritid og samtidig opretholde sin levestandard.

Hvilken effekt dominerer?

Rent teoretisk er det ikke muligt at bestemme, hvilken effekt der dominerer. Ifølge den internationale forskning er begge effekter ret små. Faktisk vurderes gulerodseffekten nogle gange til at være tæt på nul for mænd og kun lidt større for kvinder. Også hænge­køjeeffekten vurderes ofte til at være begrænset. Men blandt danske økonomer er der generel enighed om, at gulerodseffekten er den væsentligste af de to effekter, dvs. at skattelettelser først og fremmest får flere ud på arbejdsmarkedet. Den præcise effekt af skattelettelser er dog meget usikker – de 8.000 nye job er i bedste fald et kvalificeret gæt.

Hvor fleksibelt kan man ændre arbejdstid?

Hvis skattelettelserne skal virke, som man ønsker, forudsætter det, at man som ansat frit kan vælge sin arbejdstid. Det kan man også inden for nogle sektorer (efter aftale med arbejdsgiveren), og det kan være muligt at tage bijob. Men inden for mange erhverv er det i praksis vanskeligt. Fx er mange jobtyper – særligt mange typiske kvindejob som pædagog eller SOSU-assistent – hovedsagligt oprettet som deltidsstillinger, selv om mange af de ansatte foretrækker at være ansat på fuld tid. For disse jobtyper vil skattereformen ikke kunne gøre en forskel, før stillingerne bliver mere flek­sible. Det er vigtigt, fordi det ofte er inden for disse sektorer, at der mangler arbejdskraft.

Vil reformen få flere lavtlønnede i job?

For de mest lavtlønnede borgere handler det ikke altid om, at man skal arbejde flere timer om ugen, men snarere om, hvorvidt man overhovedet skal gå ud på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt for borgere, der modtager sociale ­ydelser eller andre former for indkomstoverførsler. Hvis de vælger at arbejde mere, kommer de hurtigt til at tjene så meget, at indkomstoverførslerne falder helt eller delvis bort. Det betyder, at det faktisk ikke kan betale sig for dem at arbejde mere, selv om skatten lettes. For disse borgere vil skattereformen kun have begrænset effekt.

Ingen effekt på miljøet

Reformen indeholder også øget beskatning af energi. Målsætningen er dels øgede skatteindtægter, dels reduktion af udledningen af drivhusgassen CO2. Skatteindtægterne skal nok komme ind, men resten af målsætningen er mere problematisk. Det skyldes, at udledning af CO2 er reguleret ved hjælp af fælles kvoter på EU-plan. Det vil sige, at hvis et land, fx Danmark, bruger mindre el og dermed udleder mindre CO2, tillader det blot andre medlemslande at udlede mere CO2, end de ellers ville have gjort.

Benzinafgift – et godt tiltag

Situationen er dog anderledes for afgifter på benzin og diesel. CO2-udledninger fra benzin og diesel er ikke omfattet af kvoteordningen, så her kan der være en miljøgevinst. Samtidig står transportsektoren for en stor (og voksende) andel af den samlede udledning af drivhusgasser, så der er afgjort behov for regulering her. Skattereformen er derfor et skridt i den rigtige retning.

Grønne skatter og beskæftigelse

Man skal dog være opmærksom på, at miljøafgifterne betyder ekstra omkostninger og krav til omstilling i private hjem og virksomheder. Det kan i sidste ende hæmme den økonomiske vækst og føre til lavere beskæftigelse. Dermed trækker skattereformens tiltag i hver sin retning.

Hvad betyder det for samfundet?

Der ligger mange gode tanker og intentioner bag skattereformen. Problemet er, at den nok ikke vil gøre den helt store forskel. Både miljø- og beskæftigelses­effekterne er usikre, og særligt miljøeffekterne vil efter al sandsynlighed være ret begrænsede. Beskæftigelses­effekterne kan potentielt være større, men der er behov for at supplere skatte­reformen med andre tiltag.

Der er fx behov for at få folk til at arbejde flere timer gennem mere fleksibel arbejdstid. Og der er behov for at få flere folk ud på arbejds­markedet. Det kan man gøre ved at sikre, at forskellen på indkomst efter skat er tilstrækkelig stor, når man er i job i forhold til, når man er på overførsels­indkomst.