Seniorbofællesskaber: Hvad er gevinsten ved seniorbofællesskabet og for hvem?

Det stiller krav til boligens størrelse, indretning og placering både nu og i fremtiden, at vi har en voksende befolkning af ældre, der er aktive og ved bedre helbred end tidligere. Forskning peger på, at det med alderen får større betydning, hvordan man bor. Sammenhængen mellem bolig og alderdom, og særligt hvordan boligforhold også i alderdommen kan bidrage til at understøtte et godt liv, er både samfundsmæssigt og forskningsmæssigt interessant.

Denne rapport omhandler en undersøgelse, der har haft til formål at skabe viden om mulige positive gevinster ved at bo i seniorbofællesskaber – både for de borgere, der bor i seniorbofællesskaber, og for samfundet som helhed.

For at opnå denne viden har vi stillet følgende undersøgelsesspørgsmål:

• Hvad kendetegner de borgere, der bor i seniorbofællesskab, i forhold til socioøkonomiske forhold, ydelsesbehov og helbred før og efter indflytning, og hvor længe bor de i seniorbofællesskab?
• Hvad kendetegner de borgere, som kunne tænke sig at bo i et seniorbofællesskab i fremtiden, i for-hold til fællesskab, sociale aktiviteter, selvvurderet helbred og daglige gøremål?
• Hvilke overvejelser ligger bag seniorers valg om at flytte ind i et seniorbofællesskab?
• Hvilke samfundsøkonomiske gevinster af at bo i seniorbofællesskaber kan vi identificere?

Ved udgangen af 2022 var der 289 seniorbofællesskaber i Danmark, der tilsammen omfattede 6.291 boliger. I perioden fra 1995 til 2022 havde 15.733 borgere på et tidspunkt boet i et seniorbofællesskab. 44 procent af seniorbofællesskaberne er almene boliger, 30 procent er andelsboliger, mens resten er privat udlejning, ejerbolig og øvrig ejerform. Godt otte ud af ti seniorbofællesskaber har mellem 10 og 30 boliger.

Undersøgelsen er bestilt og betalt af Indenrigs- og Boligministeriet, nu Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Resultater

Beboerne er etnisk danske, ressourcestærke borgere med præference for fællesskab

De borgere, der vælger at flytte ind i et seniorbofællesskab, er borgere, der objektivt set er ressourcestærke og har et godt fysisk helbred. De er i forvejen socialt engagerede og aktive og har et positivt syn på sig selv. Ved at vælge et seniorbofællesskab til sætter disse borgere sig i nogle boligmæssige rammer, der giver dem de bedste chancer for at fastholde fællesskaber og socialt samvær – også når de når en alder, hvor de risikerer at blive mindre fysisk mobile og have flere aldersrelaterede og helbredsmæssige udfordringer.

Fællesskab, socialt samvær og tryghed er tegn på gevinster

Undersøgelsen viser tegn på mulige gevinster ved at bo i seniorbofællesskaber i form af fællesskab og socialt samvær med naboer. Det er gevinster, der formentligt opnås på grund af netop den type af mennesker, der vælger at bo i et seniorbofællesskab, og på grund af den ramme, som et seniorbofællesskab tilbyder.

Flere borgere i seniorbofællesskaber får hjemmehjælp til praktiske gøremål

Relativt flere borgere i seniorbofællesskaber får hjemmehjælp end borgere i befolkningen, men omfanget af den hjemmehjælp, de får, svarer til omfanget af hjemmehjælp i befolkningen. Når vi deler omfanget af hjemmehjælp op på hjemmehjælp til praktiske gøremål og til personlig pleje, ser vi, at der er en relativt højere andel af borgere i seniorbofællesskaber, der modtager hjemmehjælp til praktiske gøremål, sammenlignet med befolkningen. Niveauet for hjemmehjælp til personlig pleje blandt borgere i seniorbofællesskaber er på niveau med befolkningen generelt. Der er således ikke tegn på nogen samfundsøkonomisk gevinst skabt af seniorbofællesskaber, når det gælder reduceret forbrug af hjemmehjælp.

Lav forekomst af fysiske og psykiske helbredsproblemer

Brugen af ydelser efter serviceloven, helbredsydelser forbundet med psykisk sygdom og forekomsten af længere hospitalsindlæggelser er så lille blandt borgere i seniorbofællesskaber på det tidspunkt, de flytter ind, at det er for usikkert at udtale sig om mulige tegn på gevinster her.

Metode

Vi har identificeret 289 eksisterende seniorbofællesskaber og 15.733 borgere, der på et tidspunkt fra 1995 til 2022 har boet i et seniorbofællesskab.

Vi har koblet demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige registerdata på borgerne. Via VIVEs Ældredatabase identificerer vi en population af respondenter, der angiver at have præference for at ville flytte i et seniorbofællesskab i fremtiden. Derudover har vi fundet borgere, der bor i seniorbofællesskaber, og som også optræder som respondenter i Ældredatabasen, så vi for dem har udsagn om fælleskab, selvvurderet helbred, deltagelse i aktiviteter og gøremål.

Vi anvender Landsbyggefondens husleje-register til at identificere ældreboliger, hvor vi ligeledes kobler ældreboliger og borgere samt registerdata sammen.

Endelig har vi interviewet 12 borgere i to forskellige seniorbofællesskaber.

Læs også:

Sociale fællesskabers betydning for livskvalitet i seniorbofællesskab

Ældres boligsituation og fremtidige boligønsker