Samvær mellem børn i anbringelser og deres forældre

Anbragte børn har ret til at have samvær med deres forældre, og forældrene har ret til at opretholde kontakten med barnet, medmindre det er til skade for barnet. Imidlertid kan synene på samværets kvalitet, form og formål være forskellige, alt efter om det er barnet selv, dennes forældre, anbringelsesstedet eller øvrige fagprofessionelle omkring barnet, der tilvejebringer perspektivet på samvær. Denne vidensindsamling, udgivet i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv, samler viden om samvær fra de forskellige (ofte divergerende) perspektiver, herunder viden om, hvad der skaber rammer for ’gode samvær’, hvori konflikterne om samvær ligger, og hvilken betydningen samvær har for barnets trivsel.

5 hovedresultater om rammerne for gode samvær

Vidensindsamlingen peger på følgende 5 hovedresultater om rammerne for gode samvær, konflikterne i samvær og betydningen af samvær for barnets trivsel:

1. Kendskab og værdiskrivelse til barnets perspektiv er vigtigt i beslutningstagning om samvær. Børn og unge har mange forskellige mål, ønsker og erfaringer i forhold til samvær. Det betyder, at et nært kendskab til barnet eller den unge samt en tilskrivelse af værdi til barnets stemme i beslutninger omkring samvær er afgørende for gode samvær.

2. Samværet skal følges tæt og løbende kunne tilpasses, fordi situationen hos forældre og barnet kan ændre sig og til tider med stor hastighed. Det kræver stor fleksibilitet i den hjælp, der ydes til børn og forældre omkring samvær. Både børns, forældres og anbringelsessteders respektive kendskab til barnets hverdag og trivsel må løbende inddrages og anvendes i revidering af omfang og form på samvær.

3. Forældre skal have viden, støtte og information som medskabere af et godt samvær. Som et led i dette kan det gavne forældre, hvis de klædes på med information om barnets hverdag og interesser og i det hele taget forberedes på, hvordan de med fordel kan tilgå samværet og håndtere eksempelvis følelsesmæssige tilstande hos barnet eller dem selv.

4. Et godt samarbejdet rundt om barnet mellem forældre, anbringelsessted og øvrige fagprofessionelle understøtter gode samvær. I litteraturen findes modeller for organisering af samarbejdet og punkter under samarbejdet, som er særligt væsentlige. Det drejer sig blandt andet om en god og gensidig respektfuld tone og om at modvirke, at barnet oplever konflikter mellem de forskellige parter. Særligt vigtigt er det, at relationen mellem plejefamilie og barnets familie er velfungerende.

5. Der er ikke forskningsmæssig belæg for, at samvær har en positiv effekt på anbragte børns trivsel, selvom dette er en hyppig antagelse. Fordi beslutninger om samvær har stor betydning for de børn, det drejer sig om, er det vigtigt at henlede opmærksomhed på de metodiske begrænsninger i den eksisterende forskning. Nogle studier finder dog en tendens til, at mere samvær fører til en bedre relation mellem forældre/barn og dertil kortere anbringelser, men tendensen ser ikke ud til at være gældende for børn, som har oplevet fysiske overgreb. Omstændighederne omkring samvær og anbringelse er væsensforskellige fra barn til barn, hvorfor der altid vil skulle tages udgangspunkt i det enkelte barn i vurderingen af samværets betydning for barnets trivsel.

Samling af den nyeste viden

Vidensindsamlingen samler den nyeste viden om samvær mellem anbragte børn og deres forældre og baseres på 40 studier udgivet i perioden 2013-2023. Studierne omfatter både nordiske studier (særligt studier fra Norge og Danmark) og internationale studier (særligt studier fra Australien, USA og Spanien er repræsenterede) og består både af forskningsartikler, bøger og rapporter.

Vidensindsamlingen bygger på en systematisk litteratursøgning af internationale og nationale studier om samvær under anbringelser. Forud for den systematiske litteratursøgning har vi søgt viden og sparring til inkluderede studier fra videnspersoner med tilknytning til Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.