Rapport 2021
Sammen – hver for sig: -hvordan tackler unge coronakrisen?
Udgivelsens forfattere:
- Veronica Pisinger
- Signe Skovgaard Hviid
- Sofie Have Hoffmann
- Johanne Aviaja Rosing
- Janne Schurmann Tolstrup
Da corona ramte landet i foråret 2020, med nedlukninger og restriktioner, medførte det store omvæltninger i de fleste danskeres liv. Blandt unge gik hverdagen fra primært at foregå i skolen, på
arbejde, til fritidsinteresser og i byen, til primært at foregå indenfor hjemmets fire vægge. Netop i ungdomsårene, hvor man i højere og højere grad orienterer sig mod venner og jævnaldrende fremfor familien, og hvor man er ved at danne sin egen identitet, kan disse store omvæltninger potentielt have haft konsekvenser for de unges trivsel. Det interessant at forsøge at kortlægge og forstå hvordan denne atypiske situation har påvirket de unges trivsel, for at kunne forberede sig på kommende kriser. Derfor igangsatte en gruppe forskere under den første nedlukning undersøgelsen ’Sammen – hver for sig’, der skulle gøre os klogere på hvordan de unge har tacklet coronakrisen. I denne rapport præsenteres udvalgte resultater fra undersøgelsen ’Sammen – hver for sig’. Resultaterne bygger på 11.596 spørgeskemasvar og 19 interviews med unge i alderen 15-20 år, indsamlet i slutningen af den første coronanedlukning i maj 2020. Rapporten er målrettet alle, der interesserer sig for unges trivsel, både professionelt og privat. Rapporten præsenterer udvalgte resultater, men det samlede datamateriale fra undersøgelsen gør det muligt at lave mere dybdegående analyser af, hvordan de unge tacklede krisen. Det er projektgruppens ønske at arbejde videre med materialet og stille datamaterialet til rådighed for andre forskere med henblik på at belyse flere facetter af krisens betydning for de unges trivsel og hverdagsliv.
En stor tak skal lyde til alle de unge som valgte at bruge deres tid på at bidrage til undersøgelsen, med spørgeskemasvar og interviews. Vi håber, at resultaterne bidrager til at I føler jer hørt med jeres bekymringer og udfordringer under coronakrisen.

Udgivelsens forfattere
- Veronica PisingerSigne Skovgaard HviidSofie Have HoffmannJohanne Aviaja RosingJanne Schurmann Tolstrup
Om denne udgivelse
Udgiver
Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed