Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug

Konklusion:

Rapporten ser på de samfundsmæssige omkostninger, der kan rela­te­res til alkoholoverforbrug i Danmark. 

Analysen viser, at der hvert år bliver brugt 13 milliarder kroner på at behandle mennesker med et overforbrug af alkohol. Tallet tegner dog ikke det fulde billede af, hvad alkoholforbrug koster samfundet, bl.a. fordi de 13 milliarder kroner ikke dækker alkoholrelaterede omkostninger til plejehjem, arbejdsulykker og genoptræning.

Denne analyse tager desuden kun udgangspunkt i de 50.000 mennesker i Danmark, som enten har en alkoholrelateret indlæggelse eller har været i behandling for et overforbrug af alkohol. Det vurderes, at omkring 140.000 danskere er alkoholafhængige, hvorfor de samfundsøkonomiske omkostninger reelt er højere end de 13 milliarder kroner. 

Baggrund:

TrygFonden har bedt KORA om at komme med en samlet vurdering af, hvor meget overforbruget af alkohol koster det danske samfund.  

Der er tidligere foretaget lignende økonomiske opgørelser. I 1999 offentliggjorde Sundhedsministeriet en analyse, som så på udgifterne til behandling, færdselsulykker, kriminalitet, social bistand, information og forebyggelse samt produktionstab. KORAs analyse er på flere områder en opdatering af denne, men der er denne gang lagt større vægt på registeranalyser.

I 2013 udarbejdede Sundhedsstyrelsen desuden en rapport om de samlede kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, som den nye analyse fra KORA bygger direkte videre på med fokus på samfundets omkostninger. 

Metode:

Registeranalyserne ser på to grupper af overforbrugere af alkohol. Den ene gruppe består af borgere med et overforbrug af alkohol, som er identificeret på baggrund af deres registreringer i Landspatientregisteret med en alkoholrelateret diagnose.

Den anden gruppe består af borgere, der har modtaget alkoholbehandling med lægemidlerne af mærket Antabus eller Campral, eller har været på et offentligt betalt alkoholbehandlingscenter.

For de to grupper af alkoholoverforbrugere er der fundet tilsvarende kontrolpersoner uden alko­hol­overforbrug. Kontrolpersonerne er identiske med hensyn til køn, alder, geografi, civilstand og uddannelsesniveau.

Ved at sammenligne de to grupper har det været muligt at kunne beregne meromkostninger ved alkoholmisbrug.