Resultater fra delprojekt 1: Kategorisering af familieretlige sager i statsforvaltningen

Baggrund

Formålet med det samlede projekt er at bidrage med viden om, hvordan forældreansvarssager hensigtsmæssigt kan kategoriseres efter problemtyngde/alvorlighedsgrad og vil herunder identificere relevante risikofaktorer i de komplekse skilsmissesager, hvor børn kan være velfærdstruede. Selv om mange skilsmisseforældre har et godt samarbejde om børnene, må nogen henvende sig til myndighederne for at få hjælp til at løse deres konflikter om børnene. I visse tilfælde kan det udvikle sig til langstrakte sagsforløb i det familieretlige system.

Arbejdet vil danne baggrund for udvikling af screeningsværktøjer, der kan anvendes i en sags indledende fase for at sikre, at de potentielt komplekse sager bliver opdaget tidligt og kan behandles på en optimal måde. En kategorisering af sagerne, der bl.a. er funderet på en tænkning om risikofaktorer, er et differentieringsinstrument. Filtreringen vil nemlig samtidig indebære, at andre – mindre komplekse/konfliktfyldte – sager vil stå tilbage, sager, som fordrer en anden og mindre omfattende indsats. Den viden, projektet genererer, kan således passes ind i en samlet kortlægning af, hvordan man fremtidigt kan håndtere de familieretlige sager, dog her med særligt fokus på forældreansvarssagerne.

I projektet arbejder forskerne med at kategorisere de nye forældreansvarssager, der kommer ind i Statsforvaltningen. Sagerne opdeles efter, hvor alvorlig og problemfyldt forældrene oplever konflikten. Ved at finde forskellige risikofaktorer som fx et højt konfliktniveau, vold i forholdet eller psykiske problemer, kan undersøgelsen danne grundlag for udviklingen af et screeningsværktøj, som medarbejderne i det familieretlige system kan bruge til at sikre, at der bliver sat ind med den rigtige indsats fra starten.

Tre typer konflikter

Den første del af undersøgelsen, som netop er blevet offentliggjort i et SFI-notat, viser, at der overordnet kommer tre typer sager ind i Statsforvaltningen: I 30 % af sagerne er der tale om mindre knaster og uenigheder mellem forældrene og stort set ingen andre risikofaktorer. I 40 % af sagerne er forældrenes høje konflikter og manglende formåen til at samarbejde det største problem, mens de sidste 30 % af sagerne er mere komplekse.

En nærmere analyse af de komplekse sager viser, at det i de fleste tilfælde handler om, at man er bekymret for, om der drages tilstrækkelig omsorg for børnene. Forældrene har svært ved at arbejde sammen, og der er som oftest flere risikofaktorer på spil. Derudover er der tegn på, at mange af børnene er ikke trives. Det er især disse sager, hvor der kan være brug for særlige indsatser, vurderer forskerne.

Blandt de komplekse sager er en særlig type, hvor mindst én forælder rapporterer om voldsproblematikker. Denne kategori udgør omkring 10 % af alle de nye sager, som Statsforvaltningen opretter. Udover påstande om vold, er forældrenes konfliktniveau ofte meget højt, og der er en ophobning af andre risikofaktorer. Her viser både børn og voksne udtalte tegn på mistrivsel.

Fædre og mødre vurderer forskelligt

Undersøgelsen viser også, at der er ret store forskelle på, hvordan fædre og mødre vurderer sagerne. Generelt opfatter mødrene sagerne som mere problemfyldte end fædrene. De vurderer, at konfliktniveauet højere, de mener oftere, at der ikke tages tilstrækkelig omsorg for barnet, og de peger oftere på, at misbrug, vold og chikane er en del af problemet mellem forældrene.

Forskerne kan dog ikke sige noget om baggrunden for disse forskelle, men konstaterer blot, at fædre og mødre har meget forskellige perspektiver på konflikten.

De næste skridt i projektet er at indsamle international viden om risikofaktorer og screeningsværktøjer samt at gennemføre en nærmere analyse af risikofaktorer i de særligt komplekse og langstrakte forældreansvarssager, som bliver behandlet i Statsforvaltningen.