Resocialisering af indsatte og tilsynsklienter med opmærksomhedsforstyrrelse
Udgivelsens forfattere:
- Nichlas Permin Berger
- Nanna Høygaard Lindeberg
- Christina Mohr Jensen
Denne undersøgelse er gennemført for Socialstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har ønsket erfaringer og viden om indsatser til resocialisering af kriminalitetsdømte indsatte og tilsynsklienter med opmærksomhedsforstyrrelser, herunder ADHD. Undersøgelsen afdækker individuelle, familiære og sociale forhold, der er karakteristiske for gruppen af personer med ADHD i Danmark, og som er væsentlige i forhold til udvikling af målrettede forebyggende ind-satser mod tilbagefald til kriminalitet.
Undersøgelsen viser, at voksne med en ADHD-diagnose, der har afsonet en fængselsdom, har større risiko for at begå ny kriminalitet end mennesker, der også har afsonet en fængselsdom, men som ikke har en ADHD-diagnose.
Undersøgelsen gennemgår også en række tidligere studier af mennesker med opmærksom-hedsforstyrrelser, herunder ADHD-diagnose, blandt indsatte fra både Danmark og udlandet. Studierne viser, at denne gruppe er overrepræsenterede i fængslerne, og at ADHD øger risiko-en for at blive involveret i kriminalitet tidligt i livet.
Mangler værktøjer
Undersøgelsen viser, at mennesker med opmærksomhedsforstyrrelser, herunder ADHD, har nogle særlige problemstillinger, som man med fordel kunne have større fokus på i fængslerne. Det gælder både i den individuelle behandling og de indsatser, man kan tilbyde tilsynsklienter og indsatte med ADHD-diagnose, men det gælder også på det organisatoriske plan, hvor der mangler værktøjer til at screene for og dele viden om disse menneskers udfordringer.
Registeranalyser og interview
Undersøgelsen trækker på tre typer data: registeroplysninger om knap 40.000 danskere med eller uden en ADHD-diagnose, der har enten en betinget dom, en fodlænkedom, en fængsels-dom eller en forvaringsdom; international forskningslitteratur om sammenhængen mellem ADHD og kriminalitet; og endelig 21 længerevarende interview (individuelt eller i fokusgrupper) med bl.a. fængselsbetjente, socialrådgivere, tilsynsførende og kommunale tilsynsførende.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Samarbejdspartnere
Børne- og Ungdomspsykiatrien, Aalborg UniversitetshospitalUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd