Regionale lægevagter og Akuttelefon 1813

Baggrund

VIVE har foretaget en kortlægning af de regionale vagtlægeordninger og Akuttelefonen 1813. Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner har bedt VIVE gennemføre kortlægningen, så de fem regioners ordninger bliver så sammenlignelige som muligt inden for følgende fire temaer:

• Organisering og bemanding
• Dokumentation og koordination
• Servicemål og kvalitetsarbejde
• Aktivitet og økonomi.

Se opdraget til kortlægningen.

Vagtlægeordningen har fungeret siden 1992, og regionsrådene er lovmæssigt forpligtet til at stille en vagtordning til rådighed uden for de praktiserende lægers almindelige konsultationstid.

Indtil 2014 havde alle fem regioner en aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om en vagtlægeordning, der omfatter tre aktiviteter: Telefonkonsultationer, sygebesøg hos borgere og konsultationer hos vagtlægerne. I 2014 har Region Hovedstaden hjemtaget opgaven, der siden da er varetaget af Akuttelefonen 1813, som gennemfører telefonkonsultationer og sygebesøg. Akuttelefonen 1813 yder ikke konsultationer, men kan henvise til ambulant kontakt på regionens hospitaler.

Region Sjælland har som den eneste region to parallelle telefonordninger i vagttiden – en vagtlægeordning, der visiterer opkald vedrørende sygdom, og en regional akuttelefon, der visiterer skader.

Sammenfatning

Her sammenfattes få udvalgte resultater. Kortlægningen indeholder ikke anbefalinger eller vurderinger af de fem ordninger.

Hvem møder borgerne?

Telefonopkald besvares af forskellige faggrupper alt efter region:

• I regioner med vagtlægeordninger besvares alle opkald af læger
• Region Sjællands akuttelefon besvares af sygeplejersker
• På Akuttelefonen 1813 besvares opkald i dagtiden af sygeplejersker, mens der både er læger og sygeplejersker i vagttiden. 66 % af alle opkald i dag- og vagttid samlet set håndteres af sygeplejersker, mens 34 % håndteres af læger. På Akuttelefonen 1813 udgør sygeplejerskerne ca. 58 % af det samlede ugentlige timetal på Akuttelefonen 1813, mens lægernes andel udgør de resterende 42 %.

Sygebesøg udføres i samtlige regioner udelukkende af læger.

Konsultationer udføres i vagtlægeordningerne af læger, og regionalt plejepersonale deltager også i varierende omfang. 

Hvordan anvendes ikke-lægeligt personale i lægevagten?

Tre af regionerne anvender andre faggrupper end læger i lægevagten: I regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark anvendes regionalt ansatte (behandler)sygeplejersker og SOSU-assistenter i forbindelse med konsultationer. I Region Syddanmark anvendes der også sekretærer til koordinering af besøg. Omfanget af ikke-lægeligt personale varierer:I Region Midtjylland udgør sygeplejersker ca. 22 % af det samlede ugentlige timetal i vagtlægeordningen. I Region Nordjylland og Region Syddanmark udgør plejepersonale og sekretærer tilsammen ca. 12 % af det ugentlige timetal. Region Sjælland har udelukkende læger i lægevagten.

Hvilke læger deltager i vagten?

To typer af læger kan deltage i vagtlægeordningerne: Praktiserende læger og læger med vagtydernummer, som kan være almenmedicinere, uddannelseslæger, læger uden speciallægeanerkendelse eller med anden speciallægeuddannelse.

Der er relativt store forskelle på, hvor stor en andel de praktiserende læger udgør af de vagtaktive læger i hver region:

• I Region Midtjylland er andelen 84 %
• I Region Syddanmark er andelen 74 %
• I Region Nordjylland er andelen 70 %
• I Region Sjælland er andelen 62 %

Resten er læger med vagtydernummer.

Der er ligeledes forskel på, hvor stor en andel af de praktiserende læger, der deltager i vagtarbejdet:

• I Region Midtjylland er andelen 80 %
• I Region Sjælland er andelen 71 %
• I Region Nordjylland er andelen 61 %
• I Region Syddanmark er andelen 57 %

Der er også variation i de praktiserende lægers andel af produktionen – her målt som de praktiserende lægers andel af det samlede vagthonorar i 2016 i de enkelte regioner:

• I Region Nordjylland udgør andelen 80 %
• I Region Midtjylland udgør andelen 77 %
• I Region Syddanmark udgør andelen 67 %
• I Region Sjælland udgør andelen 52 %

Den øvrige del af produktionen leveres af læger med vagtydernummer.

På Region Hovedstadens Akuttelefon 1813 fordeler lægerne sig således: Ca. 31 % er uddannelseslæger, ca. 26 % er almen medicinere (inkl. praktiserende læger), ca. 31 % er øvrige speciallæger, og ca. 13 % er uden speciallægeautorisation.

Antallet af borgere pr. vagtaktiv læge fordeler sig således:

• Region Nordjylland ca. 2.250
• Region Syddanmark ca. 2.010
• Region Midtjylland og Region Sjælland ca. 1.580. 

Udviklingen i aktiviteten på området

Tabellen viser antallet af telefonkonsultationer, besøg og konsultationer pr. 1.000 borgere i 2009 og 2016 og den procentvise ændring i de enkelte regioners ordninger.

*Tallene fra 2009 er fra den daværende lægevagt i Region Hovedstaden, mens tallene fra 2016 er fra Akuttelefonen 1813.

To forhold har præget udviklingen i aktiviteten fra 2009 til 2016. For det første er der indført visiteret adgang til skadestuer, og den opgave løses i lægevagten (bortset fra Region Sjælland) og på Akuttelefonen 1813. For det andet er der i Region Midtjylland indgået en akutaftale med PLO med blandt andet det formål, at lægevagten skal behandle flere af de mindre skader. Det har betydet, at andelen af kontakter i lægevagten, der skyldes skade, er steget.

Der er følgende bemærkninger til oplysningerne i tabellen:

• Vedrørende telefonkonsultationer ses, atRegion Sjælland i 2016 havde 639 telefonkonsultationer pr. 1.000 borgere, hvilket er det det højeste antal i de fem regioner. De var fordelt på 534 telefonkonsultationer pr. 1.000 borgere i lægevagten og 105 ved akuttelefonen.
• Vedrørende besøg hos borgerne ses, at Region Hovedstaden har haft det største fald over perioden: 88 %. Denstørste del af faldet er sket efter etableringen af Akuttelefonen 1813 i 2014. Fra 2013 til 2016 er antallet faldet med 84 % (fra 45 til 7 besøg pr. 1.000 borgere).
• Vedrørende konsultationer kan det tilføjes, at i Region Hovedstaden, hvor der ikke er vagtlægekonsultationer, er det samlede antal henvisninger fra Akuttelefonen 1813 til ambulante kontakter på hospitalernes akutmodtagelser og akutklinikker næsten uændret fra 2014 (175 henvisninger pr. 1.000 borgere) til 2016 (173 henvisninger pr. 1.000 borgere). Dette antal er dog ikke direkte sammenligneligt med antallet af vagtlægekonsultationer.

Konsultationssteder og konsultationernes fordeling på matrikler

De fire regioner med vagtlægeordninger har hver 5-7 fast bemandede konsultationssteder, der er placeret på hospitaler. Derudover har regionerne Nordjylland, Midtjylland og Sjælland 3-5 konsultationssteder med begrænset åbningstid, mens Region Syddanmark har 16 ad hoc konsultationssteder uden faste åbningstider.

Størstedelen af konsultationerne i lægevagterne – mellem 74 og 87 % – ydes på de fast bemandede konsultationssteder på hospitaler.   

I tre regioner gennemføres en relativt stor andel af alle konsultationer på én matrikel:

• I Region Nordjylland gennemføres 42 % i lægevagten på Aalborg Universitetshospital
• I Region Midtjylland gennemføres 29 % i lægevagten på Aarhus Universitetshospital
• I Region Syddanmark gennemføres 28 % i lægevagten på Odense Universitetshospital, mens andre 25 % gennemføres på de 16 ad hoc konsultationssteder.

Regionerne Sjælland og Hovedstaden har en mere jævn fordeling af aktiviteten på matriklerne.  I Region Hovedstaden foregår al aktiviteten på regionens fem akutmodtagelser og seks akutklinikker – kun en enkelt akutklinik ligger ikke på et hospital. 

Regionernes omkostninger ved vagtlægeordningerne

Regioner med vagtlægeordninger har to typer omkostninger: Den ene er de overenskomstbestemte honorarer for ydelser i lægevagten, idet alle vagtaktive læger honoreres efter overenskomstfastsatte takster. Den anden er driftsomkostninger til fx lokaler. VIVE har opgjort honorarer og driftsomkostninger for 2016.

Honorarer til vagtlæger:

• I Region Nordjylland udgør honoraret 126.000 kr. pr. 1.000 borgere
• I Region Syddanmark udgør honoraret 123.000 kr. pr. 1.000 borgere
• I Region Sjælland udgør honoraret 117.000 kr. pr. 1.000 borgere
• I Region Midtjylland udgør honoraret 115.000 kr. pr. 1.000 borgere

Ser man alene på det honorar, der vedrører telefonkonsultationer, besøg og konsultationer, er omkostningerne på samme niveau i de fire regioner: Mellem 91.000 og 95.000 kr. pr. 1.000 borgere. Et væsentligt forbehold er dog, at omkostninger ved skadesvisitation indgår i regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, men ikke i Region Sjælland, da lægevagten her ikke varetager denne opgave.

Regionernes driftsomkostninger:

• I Region Midtjylland udgør driftsomkostningerne 41.000 kr. pr. 1.000 borgere
• I regionerne Nordjylland og Syddanmark udgør driftsomkostningerne 32.000 kr. pr. 1.000 borgere
• I Region Sjælland udgør driftsomkostningerne 16.000 kr. pr. 1.000 borgere.

Et væsentligt forbehold i forhold til opgørelserne i Region Sjælland er, at lokaleomkostninger ved vagtlægeordningen samt drift af akuttelefonen ikke indgår.

Regionernes samlede omkostninger ved vagtlægeordningerne

De samlede omkostninger er på samme niveau i regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark (ca. 159.000-163.000 kr. pr 1.000 borgere). De samlede omkostninger i Region Sjælland er lavere (ca. 136.000 kr. pr. 1.000 borgere) − igen med det væsentlige forbehold, at her indgår lokaleomkostninger og drift af akuttelefonen ikke.

Afhængigt af region udgør honorarer til lægerne 75-88 % af de samlede omkostninger ved vagtlægeordningerne.

Region Hovedstadens omkostningerved Akuttelefonen 1813

Region Hovedstadens omkostninger ved Akuttelefonen 1813 kan ikke sammenlignes med vagtlægeordningernes omkostninger, fordi ordningerne er grundlæggende forskellige. Lægerne ved Akuttelefonen 1813 er ansatte og modtager ikke honorar. Herudover er en lang række driftsomkostninger ved Akuttelefonen 1813 integreret i det øvrige akutberedskab.

Region Hovedstadens samlede driftsomkostninger ved Akuttelefonen 1813 er opgjort til ca. 66.000 kr. pr 1.000 borgere. Men dette beløb dækker kun Akuttelefonen 1813’s ydelser (telefonkonsultationer og besøg), mens hospitalernes omkostninger som følge af 1813-henviste patienter ikke er medregnet.

Metode

VIVE har via regionale kontaktpersoner (udpeget af Danske Regioner) og vagtchefer (udpeget af PLO) indsamlet data og kortlagt de fem ordninger. Der er benyttet følgende data:

• Eksisterende dokumenter om de fem ordninger – både lokale aftaler, beskrivelser, analyser, regnskaber, diverse opgørelser mv.
• En lang række specifikke udtræk af data i alle regioner til brug for denne kortlægning, primært med hensyn til aktivitet og økonomi.
• Kvalitative, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold er belyst via interview med vagtchefer og ledelsen af Akuttelefonen 1813. Lokale risikomanagere og andre nøglepersoner har også deltaget i varierende omgang med interview og information.

Styrelsen for Patientsikkerhed har bidraget med data og viden om utilsigtede hændelser, klage- og tilsynsområdet.