Redskaber til øget lokalt selvstyre i den offentlige sektor

Inden folketingsvalget i juni 2019 kom Socialdemokratiets udspil til en selvstyrereform for den offentlige sektor med overskriften ”Tillid, faglighed og arbejdsglæde”. Udspillet skal frigøre de offentlige institutioner fra detailstyring samt give større arbejdsro og mere lokalt ansvar. Udspillet består af syv initiativer, der handler om blandt andet øget lokal autonomi, få bindende mål for offentlige institutioner, øgede incitamenter til udvikling af nye løsninger og et styrket kvalitetstilsyn.

Intentionerne i selvstyrereformen vil formentlig indgå i en kommende nærhedsreform. Formålet med nærhedsreformen er at angive en ny retning for udviklingen af den offentlige sektor, hvor fokus er på frihed, tillid og professionelt handlerum for ledere og medarbejdere på det lokale niveau.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har på den baggrund bedt VIVE undersøge, hvilke erfaringer der er med de forskellige initiativer, som det offentlige kan tage i brug for at øge det lokale selvstyre. Rapporten bygger på erfaringer fra Skandinavien fra de seneste ti år.

Øget lokal autonomi kan give bedre service

Øget lokalt handlerum giver ledere og medarbejdere mulighed for at bringe deres detailviden og lokale indsigt i spil, når de udfører deres arbejde. På skoleområdet ses eksempelvis, at hvis (skole)ledere og medarbejdere får mulighed for at udnytte deres større viden om lokale forhold i tilrettelæggelsen af arbejdet, så skaber det bedre resultater for eleverne.

Svært at styre efter få mål i komplekse velfærdsinstitutioner

Ved at opstille få og klare mål er antagelsen, at målene i højere grad bliver meningsfulde og retningsgivende for offentlige institutioner, samtidig med at ressourceforbruget i forbindelse med dokumentation og registrering minimeres. Erfaringerne viser dog, at der er praktiske udfordringer med at opnå dette. Velfærdsinstitutionerne har komplekse opgaver, og det betyder, at der ofte reelt styres på mange og detaljerede mål – på trods af intentioner om det modsatte. Samtidig findes der dog også positive eksempler på, at det nytter at styre efter få mål, fx på ungdomsuddannelserne, hvor arbejdet med få mål har haft en positiv betydning for fastholdelse af elever. Få mål kan i sådanne tilfælde fokusere det strategiske arbejde og skabe klarhed over prioriteringerne i organisationen.

Lokal innovation drives af stærk faglighed

En stærk faglighed kombineret med ønsket om at udvikle bedre løsninger for borgerne er de vigtigste drivkræfter for medarbejderne til at udvikle nye løsninger på det lokale niveau. Økonomiske incitamenter til lokal innovation i offentlige institutioner (fx at det lokale niveau får lov at beholde gevinsten) har kun en begrænset betydning. Medarbejderne motiveres i langt højere grad, når de økonomiske incitamenter bliver ”oversat” til faglige termer og konkrete fordele i den daglige opgaveløsning.

Dialogbaserede tilsyn opleves positivt

Det er afgørende at finde den rette balance mellem på den ene side dokumentationskrav og kontrolhensyn (fx ved uanmeldte tilsyn) og på den anden side muligheden for forberedelse, dialog og opfølgning ved tilsyn (fx ved anmeldte tilsyn). Erfaringerne på området viser, at navnlig muligheden for forberedelse før tilsyn, faglig dialog under tilsynet og opfølgning med faglig refleksion efter tilsynet vurderes som positivt af de offentlige velfærdsinstitutioner.   

Væsentligt med involvering af medarbejdere

Medarbejderne efterspørger at blive inddraget i udviklingen og implementeringen af nye lokale velfærdsløsninger. Erfaringerne peger her på, at der i denne proces skal være grundlæggende overensstemmelse mellem de mål, som institutionen arbejder efter, og medarbejdernes faglige værdier og ressourcer. På den måde sikres det, at medarbejderne indgår i udviklingsarbejdet med høj motivation.

Et supplement til den eksisterende offentlige styring

Styringsformer med fokus på tillid og innovation i den offentlige sektor er et supplement til de klassiske, fremherskende styringsformer – bureaukrati baseret på regler og hierarki samt New Public Management baseret på mål og incitamenter. Dette kan skabe mere dynamik i offentlige bureaukratier og skabe mere faglig mening og medarbejdermotivation i offentlige organisationer præget af New Public Management.

Metode

Rapporten bygger på forskningsbaserede erfaringer fra de skandinaviske lande rapporteret inden for de seneste ti år. Til det formål er der gennemført en systematisk kortlægning af den eksisterende videnskabelige viden på området.

I første fase er relevante studier i de skandinaviske lande blevet screenet, og det resulterede i 976 potentielt relevante studier. I anden fase blev studiernes relevans vurderet ud fra korte beskrivelser af hvert enkelt studie (abstracts), og det resulterede i, at 125 studier fortsat blev vurderet som potentielt relevante. I tredje og sidste fase blev hvert enkelt af studierne systematisk vurderet i forhold til, om studierne reelt var relevante for analysen, og om studierne havde en tilfredsstillende kvalitet. Dette resulterede i, at i alt 43 studier indgår i analysen.