Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige

Baggrund

Der har i en årrække været stigende fokus på de mange ledige med problemer ud over le-dighed. Det er et velkendt fænomen, at ledighed og sociale problemer kan bide sig fast og vanskeliggøre overgangen tilbage til beskæftigelse med væsentlige offentlige udgifter og menneskelige omkostninger til følge. Med inspiration fra bl.a. Sverige er der herhjemme i stigende grad fokus på, at udgifter til indsatser til udsatte kan ses som langsigtede investeringer og ikke kun en kortsigtet udgift. KORA har derfor undersøgt, hvilket økonomisk potentiale der er ved at få forskellige typer af udsatte ledige i beskæftigelse.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at det hvert år faktisk lykkes for 10-15 % af nogle af de allermest udsatte at få et helt almindeligt arbejde. KORA har undersøgt, hvor stor en gevinst det har for samfundet over en seksårig periode, hvis en udsat ledig kommer i job i mindst tre måneder.

Beregningen viser, at det giver en gevinst for samfundet på 122-136.000 kr. hvert år. Det løber samlet set op i 680-760.000 kr. på seks år. For udsatte, der kommer i fleksjob, er der også en gevinst for samfundet, selvom den er lidt mindre. For fleksjobbere er gevinsten på op til 42.000 kr. hvert år, det vil sige at samfundet får en samlet gevinst over seks år på op til 235.000 kr.

Omkring 90 % af gevinsten for samfundet består af produktionsværdi; det vil sige, at den ledige øger sin lønindkomst.

For de offentlige kasser alene er den årlige gevinst på 62-99.000 kr. om året for dem, der får et almindeligt arbejde, mens den er 15-16.000 kr. om året for en ledig, der kommer i fleksjob. Det tal inkluderer fx sparede udgifter til overførsler og øgede skatteindtægter.

Resultaterne viser også, at der er gevinster at hente ud over løn, skatter og overførsel, om end de er af mere begrænset størrelse. Fx er der over en seksårig periode besparelsespotentialer for udsatte langtidsledige, der kommer i job, på 15.000 kr. i form af udgifter i forbindelse med reduceret kriminalitet og 10.000 kr. ved misbrugsbehandling. Tilsvarende er der besparelsespotentialer på 15.000 kr. til reducerede sundhedsydelser for udsatte ledige med psykiske lidelser. Disse gevinstpotentialer findes også – i samme størrelsesorden - for fleksjob, dvs. at også fleksjob ser ud til at reducere udgifter til sundhed og udgifter relateret til kriminalitet og til misbrugsbehandling.

Anbefalinger

Rapporten viser, at det kan være en god investering at hjælpe de udsatte i job – også selvom det ikke er alle, der kommer i job efter en indsats.
Det kan fx godt betale sig at bruge 100.000 kr. på at hjælpe ti ledige i job, hvis bare én af dem får almindelig beskæftigelse i mindst tre måneder. Så er investeringen tjent hjem til de offentlige kasser allerede efter to år.

Også hjælp til at opnå et fleksjob kan være en god investering. Her gælder det, at en investering på 100.000 kr. til ti ledige er tjent hjem til de offentlige kasser over otte år, hvis én ud af ti kommer i fleksjob i mindst tre måneder.

Metode

KORA har foretaget en registerundersøgelse af udsatte ledige, der selv fandt et arbejde i mindst tre måneder i 2007, og sammenlignet dem med udsatte ledige der ikke fik job i samme periode. De to grupper ligner hinanden på en lang række forhold: Hvor længe de har gået ledige, hvilke typer overførsel, uddannelse, domme for kriminalitet, misbrugsbehandling, etnicitet, parforhold, børn og hvor mange sundhedsydelser og medicin, som de modtager.

Gevinsterne er beregnet for disse tre grupper af ledige: 1) Ledige, der er svagtseende eller har høretab, 2) ledige med svære psykiske lidelser, og 3) ledige der har været ledige i 4 af de sidste 5 år, og som har andre problemer ud over ledighed. Det understreges, at gevinstpotentialet forudsætter, at de ledige finder arbejde eller fleksjob, men siger intet om, hvordan det opnås.